Chapter 38

  En salme av David; til ihukommelse.  

--

  Herre, straff mig ikke i din vrede, og tukt mig ikke i din harme!  

--

  For dine piler har rammet mig, og din hånd er falt tungt på mig.  

--

  Det er intet friskt i mitt kjød for din vredes skyld, det er ingen fred i mine ben for min synds skyld.  

--

  For mine misgjerninger går over mitt hode, som en tung byrde er de mig for tunge.  

--

  Mine bylder lukter ille, de råtner for min dårskaps skyld.  

--

  Jeg er kroket, aldeles nedbøiet; hele dagen går jeg i sørgeklær.  

--

  For mine lender er fulle av brand, og det er intet friskt i mitt kjød.  

--

  Jeg er kold og stiv og aldeles knust, jeg hyler for mitt hjertes stønnen.  

--

  Herre, for ditt åsyn er all min lengsel, og mitt sukk er ikke skjult for dig.  

--

  Mitt hjerte slår heftig, min kraft har sviktet mig, og mine øines lys, endog det er borte for mig.  

--

  Mine venner og mine frender holder sig i avstand fra min plage, og mine nærmeste står langt borte.  

--

  Og de som står mig efter livet, setter snarer, og de som søker min ulykke, taler om undergang, og på svik tenker de den hele dag.  

--

  Og jeg er som en døv, jeg hører ikke, og som en stum, som ikke later op sin munn.  

--

  Ja, jeg er som en mann som ikke hører, og som ikke har motsigelse i sin munn.  

--

  For til dig, Herre, står mitt håp; du skal svare, Herre min Gud!  

--

  For jeg sier: De vil ellers glede sig over mig; når min fot vakler, ophøier de sig over mig.  

--

  For jeg er nær ved å falle, og min smerte er alltid for mig.  

--

  For jeg bekjenner min misgjerning, jeg sørger over min synd.  

--

  Og mine fiender lever, er mektige, og mange er de som hater mig uten årsak.  

--

  Og de som gjengjelder godt med ondt, står mig imot, fordi jeg jager efter det gode.  

--

  Forlat mig ikke, Herre! Min Gud, vær ikke langt borte fra mig!  

--

  Skynd dig å hjelpe mig, Herre, min frelse!  

--