Danske Bibelen

Revelation 20

Revelation

Return to Index

Chapter 21

1


 

  Og jeg så en ny Himmel og en ny Jord; thi den forrige Himmel og den forrige Jord var veget bort, og Havet var ikke mere.  

 

 

--

2


 

  Og jeg så den hellige Stad, det nye Jerusalem, stige ned fra Himmelen fra Gud, beredt som en Brud, der er smykket før sin Brudgom.  

 

 

--

3


 

  Og jeg hørte en høj Røst fra Himmelen, som sagde: Se, Guds Telt er hos Menneskene, og han skal bo hos dem, og de skulle være hans Folk, og Gud selv skal være hos dem og være deres Gud.  

 

 

--

4


 

  Og han skal aftørre hver Tåre af deres Øjne, og Døden skal ikke være mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal være mere; thi det forrige er veget bort.  

 

 

--

5


 

  Og han, som sad på Tronen, sagde: Se, jeg gør alle Ting nye. Og han siger til mig: Skriv; thi disse Ord ere troværdige og sande.  

 

 

--

6


 

  Og han sagde til mig: De ere skete. Jeg er Alfa og Omega, Begyndelsen og Enden. Jeg vil give den tørstige af Livets Vands Kilde uforskyldt.  

 

 

--

7


 

  Den, som sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans God, og han skal være min Søn.  

 

 

--

8


 

  Men de fejge og utro og vederstyggelige og Morderne og de utugtige og Troldkarlene og Afgudsdyrkerne og alle Løgnerne, deres Lod skal være i Søen, som brænder med Ild og Svovl; dette er den anden Død.  

 

 

--

9


 

  Og en af de syv Engle, som havde de syv Skåle, der vare fulde af de syv sidste Plager, kom og talte med mig og sagde: Kom, jeg vil vise dig Bruden, Lammets Hustru.  

 

 

--

10


 

  Og han førte mig i Ånden hen på et stort og højt Bjerg og viste mig den hellige Stad, Jerusalem, stigende ned fra Himmelen, fra Gud  

 

 

--

11


 

  med Guds Herlighed. Dens Glans var som den kostbareste Sten, som krystalklar Jaspissten.  

 

 

--

12


 

  Den havde en stor og høj Mur; den havde tolv Porte og over Portene tolv Engle og påskrevne Navne, hvilke ere Israels Børns tolv Stammers;  

 

 

--

13


 

  mod Øst tre Porte og mod Nord tre Porte og mod Syd tre Porte og mod Vest tre Porte.  

 

 

--

14


 

  Og Stadens Mur havde tolv Grundsten, og på dem Lammets tolv Apostles tolv Navne.  

 

 

--

15


 

  Og han, som talte med mig, havde en Målestok, et Guldrør, for at han skulde måle Staden og dens Porte og dens Mur.  

 

 

--

16


 

  Og Staden ligger i Firkant, og dens Længde er lige så stor som Bredden. Og han målte Staden med Røret: tolv Tusinde Stadier; dens Længde, Bredde og Højde ere lige.  

 

 

--

17


 

  Og han målte dens Mur, hundrede og fire og fyrretyve Alen, efter Menneskemål, hvilket er Englemål.  

 

 

--

18


 

  Og dens Murværk var Jaspis, og Staden var af rent Guld, lig det rene Glar.  

 

 

--

19


 

  Stadmurens Grundsten vare prydede med alle Hånde Ædelsten: den første Grundsten var Jaspis, den anden Safir, den tredje Kalkedon, den fjerde Smaragd,  

 

 

--

20


 

  den femte Sardonyks, den sjette Sarder, den syvende Krysolit, den ottende Beryl, den niende Topas, den tiende Krysopras, den ellevte Hyacint, den tolvte Ametyst.  

 

 

--

21


 

  Og de tolv Porte vare tolv Perler, hver af Portene var af een Perle, og Stadens Gade var rent Guld som gennemsigtigt Glar.  

 

 

--

22


 

  Og jeg så intet Tempel i den; thi dens Tempel er Herren, Gud, den almægtige, og Lammet.  

 

 

--

23


 

  Og Staden trænger ikke til Sol eller Måne til at skinne for den; thi Guds Herlighed oplyste den, og Lammet var dens Lys.  

 

 

--

24


 

  Og Folkeslagene skulle vandre i dens Lys, og Jordens Konger bringe deres Herlighed til den,  

 

 

--

25


 

  og dens Porte skulle ikke lukkes om Dagen; thi Nat skal ikke være der,  

 

 

--

26


 

  og de skulle bringe Folkeslagenes Herlighed og Ære til den.  

 

 

--

27


 

  Og intet urent skal komme ind i den, ej heller nogen, som øver Vederstyggelighed og Løgn; kun de, som ere skrevne i Lammets Livets Bog.  

 

 

--

Revelation 22

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: