| Chapter 4 |
1 |
Hvoraf kommer det, at den er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer? --
|
2 |
I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke få; I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede; --
|
3 |
I bede og få ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster. --
|
4 |
I, utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende. --
|
5 |
Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Ånd, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Nåde. --
|
6 |
Derfor siger Skriften: "Gud står de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Nåde." --
|
7 |
Underordner eder derfor under Gud; men står Djævelen imod, så skal han fly fra eder; --
|
8 |
holder eder nær til Gud, så skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede! --
|
9 |
Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse! --
|
10 |
Ydmyger eder for Herren, så skal han ophøje eder. --
|
11 |
Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer. --
|
12 |
Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste? --
|
13 |
Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gå til den eller den By og blive der et År og købslå og vinde, --
|
14 |
I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder; --
|
15 |
i Stedet for at I skulle sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint. --
|
16 |
Men nu rose I eder i eders Overmod; al sådan Ros er ond. --
|
17 |
Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er det Synd. --
|