Chapter 2

  Mine Brødre! Eders Tro på vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, være ikke forbunden med Persons Anseelse!  

--

  Når der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring på Fingeren, i prægtig Klædning, men der også kommer en fattig ind i smudsig Klædning,  

--

  og I fæste Øjet på den, som bærer den prægtige Klædning og sige: Sæt du dig her på den gode Plads, og I sige til den fattige: Stå du der eller sæt dig nede ved min Fodskammel:  

--

  ere I så ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommere med slette Tanker?  

--

  Hører, mine elskede Brødre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden fattige til at være rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han har forjættet dem, der elske ham?  

--

  Men I have vanæret den fattige! Er det ikke de rige, som underkue eder, og er det ikke dem, som slæbe eder for Domstolene?  

--

  Er det ikke dem, som bespotte det skønne Navn, som er nævnet over eder?  

--

  Ganske vist, dersom I opfylde den kongelige Lov efter Skriften: "Du skal elske din Næste som dig selv", gøre I ret;  

--

  men dersom I anse Personer, gøre I Synd og revses af Loven som Overtrædere.  

--

  Thi den, som holder hele Loven, men støder an i eet Stykke, er bleven skyldig i alle.  

--

  Thi han, som sagde: "Du må ikke bedrive Hor," sagde også: "Du må ikke slå ihjel." Dersom du da ikke bedriver Hor, men slår ihjel, da er du bleven en Lovens Overtræder.  

--

  Taler således og gører således, som de, der skulle dømmes efter Frihedens Lov.  

--

  Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har øvet Barmhjertighed; Barmhjertighed træder frimodigt op imod Dommen.  

--

  Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham?  

--

  Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Føde,  

--

  og en af eder siger til dem: Går bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørst, hvad gavner det?  

--

  Ligeså er også Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig selv.  

--

  Men man vil sige: Du har Tro, og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen.  

--

  Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; også de onde Ånder tro det og skælve.  

--

  Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er unyttig?  

--

  Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Søn Isak på Alteret?  

--

  Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved Gerningerne blev Troen fuldkommet,  

--

  og Skriften blev opfyldt, som siger: "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed", og han blev kaldet Guds Ven.  

--

  I se, at et Menneske retfærdiggøres af Gerninger, og ikke af Tro alene.  

--

  Ligeså Skøgen Rahab, blev ikke også hun retfærdiggjort af Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden Vej?  

--

  Thi ligesom Legemet er dødt uden Ånd, således er også Troen død uden Gerninger.  

--