| Chapter 1 |
1 |
Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen. --
|
2 |
Mine Brødre! agter det for idel Glæde, når I stedes i mange Hånde Prøvelser, --
|
3 |
vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed; --
|
4 |
men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, så I ikke stå tilbage i noget. --
|
5 |
Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, så skal den gives ham. --
|
6 |
Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden. --
|
7 |
Ikke må nemlig det Menneske mene, at han skal få noget af Her ren, --
|
8 |
en tvesindet Mand, som han er, ustadig på alle sine Veje. --
|
9 |
Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed, --
|
10 |
den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgå som Græssets Blomst. --
|
11 |
Thi Solen står op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; således skal også den rige visne på sine Veje. --
|
12 |
Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi når han har stået Prøve, skal han få Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham. --
|
13 |
Ingen sige, når han fristes: "Jeg fristes af Gud;" thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen; --
|
14 |
men enhver fristes,når han drages og lokkes af sin egen Begæring; --
|
15 |
derefter, når Begæringen har undfanget, føder den Synd, men når Synden er fuldvoksen, føder den Død. --
|
16 |
Farer ikke vild, mine elskede Brødre! --
|
17 |
Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge. --
|
18 |
Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger. --
|
19 |
I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede; --
|
20 |
thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud. --
|
21 |
Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formår at frelse eders Sjæle. --
|
22 |
Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv. --
|
23 |
Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl; --
|
24 |
thi han betragter sig selv og går bort og glemmer straks, hvor dan han var. --
|
25 |
Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, så han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning. --
|
26 |
Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves. --
|
27 |
En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden. --
|