Chapter 3

  Ser, hvor stor en Kærlighed Faderen har givet os, at vi skulle kaldes Guds Børn og vi ere det. Derfor kender Verden os ikke, fordi den ikke har kendt ham.  

--

  I elskede! nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skulle vorde. Vi vide, at når det åbenbares, da skulle vi vorde ham lige; thi i skulle se ham, som han er.  

--

  Og hver den, som har dette Håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.  

--

  Hver den, som gør Synden, begår også Overtrædelse af Loven, og Synden er Lovens Overtrædelse.  

--

  Og I vide, at han blev åbenbaret for at han skulde borttage Synderne; og der er ikke Synd i ham  

--

  Hver den, som bliver i ham, synder ikke; hver den, som synder,har ikke set ham og kender ham ej heller.  

--

  Mine Børn, ingen forføre eder! Den, som gør Retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig.  

--

  Den, som gør Synden, er af Djævelen; thi Djævelen har syndet fra Begyndelsen. Dertil blev Guds Søn åbenbaret, for at han skulde nedbryde Djævelens Gerninger.  

--

  Hver den, som er født af Gud, gør ikke Synd, fordi hans Sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.  

--

  Derved blive Guds Børn og Djævelens Børn åbenbare. Hver den, som ikke gør Retfærdighed, er ikke af Gud, og ligeså den, som ikke elsker sin Broder.  

--

  Thi dette er det Budskab, som I have hørt fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre;  

--

  ikke som Kain, der var af den onde og myrdede sin Broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gerninger vare onde, men hans Broders retfærdige.  

--

  Undrer eder ikke, mine Brødre! om Verden hader eder.  

--

  Vi vide, at vi ere gåede over fra Døden til Livet, thi vi elske Brødrene. Den, som ikke elsker, bliver i Døden.  

--

  Hver den, som hader sin Broder, er en Manddraber; og I vide, at ingen Manddraber har evigt Liv blivende i sig.  

--

  Derpå kende vi Kærligheden, at han har sat sit Liv til for os; også vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene.  

--

  Men den, som bar Verdens Gods og ser sin Broder lide Nød og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kærlighed i ham?  

--

  Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ej heller med Tungen, men i Gerning og Sandhed!  

--

  Og derpå kunne vi kende, at vi ere af Sandheden, og da kunne vi for hans Åsyn stille vore Hjerter tilfreds,  

--

  hvad end vort Hjerte måtte fordømme os for; thi Gud er større end vort Hjerte og kender alle Ting.  

--

  I elskede! dersom vort Hjerte ikke fordømmer os, have vi Frimodighed for Gud,  

--

  og hvad vi end bede om, det få vi af ham, fordi vi holde hans Bud og gøre det, som er velbehageligt for ham.  

--

  Og dette er hans Bud; at vi skulle tro hans Søns Jesu Kristi Navn og elske hverandre efter det Bud, han gav os.  

--

  Og den, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derpå kende vi, at han bliver i os; af den Ånd, som han gav os.  

--