Danske Bibelen

Hebrews 10

Hebrews

Return to Index

Chapter 11

1


 

  Men Tro er en Fortrøstning til det, som håbes, en Overbevisning om Ting, som ikke ses.  

 

 

--

2


 

  Ved den fik jo de gamle godt Vidnesbyrd.  

 

 

--

3


 

  Ved Tro fatte vi, at Verden er bleven skabt ved Guds Ord, så det ikke er af synlige Ting, at det, som ses, er blevet til.  

 

 

--

4


 

  Ved Tro ofrede Abel Gud et bedre Offer end Kain, og ved den fik han det Vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud bevidnede sit Velbehag i hans Gaver; og ved den taler han endnu efter sin Død.  

 

 

--

5


 

  Ved Tro blev Enok borttagen, for at han ikke skulde se Døden, og han blev ikke funden, efterdi Gud havde taget ham bort; thi før Borttagelsen har han fået det Vidnesbyrd, at han har behaget Gud.  

 

 

--

6


 

  Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi den, som kommer frem for Gud, bør tro, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham.  

 

 

--

7


 

  Ved Tro var det, at Noa, advaret af Gud om det, som endnu ikke sås, i Gudsfrygt indrettede en Ark til Frelse for sit Hus; ved den domfældte han Verden og blev Arving til Retfærdigheden ifølge Tro.  

 

 

--

8


 

  Ved Tro adlød Abraham, da han blev kaldet, så han gik ud til et Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, skønt han ikke vidste, hvor han kom hen.  

 

 

--

9


 

  Ved Tro blev han Udlænding i Forjættelsens Land som i et fremmed og boede i Telte med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse;  

 

 

--

10


 

  thi han forventede den Stad, som har fast Grundvold, hvis Bygmester og Grundlægger er Gud.  

 

 

--

11


 

  Ved Tro fik endog Sara selv Kraft til at undfange endog ud over sin Alders Tid; thi hun holdt ham for trofast, som havde forjættet det.  

 

 

--

12


 

  Derfor avledes der også af en, og det en udlevet, som Himmelens Stjerner i Mangfoldighed og som Sandet ved Havets Bred, det, som ikke kan tælles.  

 

 

--

13


 

  I Tro døde alle disse uden at have opnået Forjættelserne; men de så dem langt borte og hilsede dem og bekendte, at de vare fremmede og Udlændinge på Jorden.  

 

 

--

14


 

  De, som sige sådant, give jo klarlig til Kende, at de søge et Fædreland.  

 

 

--

15


 

  Og dersom de havde haft det, hvorfra de vare udgåede, i Tanker, havde de vel haft Tid til at vende tilbage;  

 

 

--

16


 

  men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har betedt dem en, Stad.  

 

 

--

17


 

  Ved Tro har Abraham ofret Isak, da han blev prøvet, ja, den. enbårne ofrede han, som havde modtaget Forjættelserne,  

 

 

--

18


 

  til hvem der var sagt: "I Isak skal en Sæd få Navn efter dig; "  

 

 

--

19


 

  thi han betænkte, at Gud var mægtig endog til at oprejse fra de døde, hvorfra han jo også lignelsesvis fik ham tilbage.  

 

 

--

20


 

  Ved Tro udtalte Isak Velsignelse over Jakob og Esau angående kommende Ting.  

 

 

--

21


 

  Ved Tro velsignede Jakob døende hver af Josefs Sønner og tilbad, lænende sig over sin Stav.  

 

 

--

22


 

  Ved Tro talte Josef på sit yderste om Israels Børns Udgang og gav Befaling om sine Ben.  

 

 

--

23


 

  Ved Tro blev Moses, da han var født, skjult i tre Måneder af sine Forældre, fordi de så, at Barnet var dejligt, og de frygtede ikke for Kongens Befaling.  

 

 

--

24


 

  Ved Tro nægtede Moses, da han var bleven stor, at kaldes Søn af Faraos Datter  

 

 

--

25


 

  og valgte hellere at lide ondt med Guds Folk end at have en kortvarig Nydelse af Synd,  

 

 

--

26


 

  idet han agtede Kristi Forsmædelse for større Rigdom end Ægyptens Skatte; thi han så hen til Belønningen.  

 

 

--

27


 

  Ved Tro forlod han Ægypten uden at frygte for Kongens Vrede; thi som om han så den usynlige, holdt han ud.  

 

 

--

28


 

  Ved Tro har han indstiftet Påsken og Påstrygelsen af Blodet, for at den, som ødelagde de førstefødte, ikke skulde røre dem.  

 

 

--

29


 

  Ved Tro gik de igennem det røde Hav som over tørt Land, medens Ægypterne druknede under Forsøget derpå.  

 

 

--

30


 

  Ved Tro faldt Jerikos Mure, efter at de vare omgåede i syv Dage.  

 

 

--

31


 

  Ved Tro undgik Skøgen Rahab at omkomme med de genstridige; thi hun modtog Spejderne med Fred.  

 

 

--

32


 

  Dog, hvorfor skal jeg tale mere? Tiden vil jo fattes mig, hvis jeg skal fortælle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og Profeterne,  

 

 

--

33


 

  som ved Tro overvandt Riger, øvede Retfærdighed, opnåede Forjættelser, stoppede Løvers Mund,  

 

 

--

34


 

  slukkede Ilds Kraft, undslap Sværds Od, bleve stærke efter Svaghed, bleve vældige i Krig, bragte fremmedes Hære til at vige.  

 

 

--

35


 

  Kvinder fik deres døde igen ved Opstandelse. Andre bleve lagte på Pinebænk og toge ikke imod Befrielse, for at de måtte opnå en bedre Opstandelse.  

 

 

--

36


 

  Andre måtte friste Forhånelser og Hudstrygelser, tilmed Lænker og Fængsel;  

 

 

--

37


 

  de bleve stenede, gennemsavede, fristede, dræbte med Sværd, gik omkring i Fåre- og Gedeskind, lidende Mangel, betrængte, mishandlede  

 

 

--

38


 

  (dem var Verden ikke værd), omvankende i Ørkener og på Bjerge og i Huler og Jordens Kløfter.  

 

 

--

39


 

  Og alle disse, skønt de havde Vidnesbyrd for deres Tro, opnåede ikke Forjættelsen,  

 

 

--

40


 

  efterdi Gud forud havde udset noget bedre for os, for at de ikke skulde fuldkommes uden os.  

 

 

--

Hebrews 12

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: