Chapter 2

  Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Åndens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed:  

--

  da fuldkommer min Glæde, at I må være enige indbyrdes, så I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,  

--

  intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv  

--

  og ikke se hver på sit, men enhver også på andres.  

--

  Det samme Sindelag være i eder, som også var i Kristus Jesus,  

--

  han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rov at være Gud lig,  

--

  men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse på og blev Mennesker lig;  

--

  og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, så han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.  

--

  Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne,  

--

  for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og på Jorden og under Jorden,  

--

  og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.  

--

  Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, så arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse på eders egen Frelse med Frygt og Bæven;  

--

  thi Gud er den, som virker i eder både at ville og at virke, efter sit Velbehag.  

--

  Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,  

--

  for at I må blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden,  

--

  idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros på Kristi Dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves.  

--

  Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af eders Tro, så glæder jeg mig og glæder mig med eder alle.  

--

  Men ligeledes skulle også I glæde eder, og glæde eder med mig!  

--

  Men jeg håber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus til eder, for at også jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare, hvorledes det går eder.  

--

  Thi jeg har ingen ligesindet, der så oprigtig vil have Omsorg for, hvorledes det går eder;  

--

  thi de søge alle deres eget, ikke hvad der hører Kristus Jesus til.  

--

  Men hans prøvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin Fader, således har han tjent med mig for Evangeliet.  

--

  Ham håber jeg altså at sende straks, når jeg ser Udgangen på min Sag.  

--

  Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg også selv snart skal komme.  

--

  Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder, min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og Tjener for min Trang,  

--

  efterdi han længtes efter eder alle og var såre ængstelig, fordi I havde hørt, at han var bleven syg.  

--

  Ja, han var også syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men også over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg på Sorg.  

--

  Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I og jeg være mere sorgfri.  

--

  Modtager ham altså i Herren med al Glæde og holder sådanne i Ære;  

--

  thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han satte sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste imod mig.  

--