Chapter 5

  Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,  

--

  og vandrer i Kærlighed, ligesom også Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.  

--

  Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,  

--

  ej heller ublu Væsen eller dårlig Snak eller letfærdig Skæmt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.  

--

  Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.  

--

  Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn.  

--

  Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!  

--

  Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn;  

--

  (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed,)  

--

  så I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.  

--

  Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;  

--

  thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;  

--

  men alt dette bliver åbenbaret, når det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver åbenbaret, er Lys.  

--

  Derfor hedder det: "Vågn op, du, som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!"  

--

  Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,  

--

  så I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.  

--

  Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.  

--

  Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Ånden,  

--

  så I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og åndelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren  

--

  og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn  

--

  og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;  

--

  Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;  

--

  thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom også Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.  

--

  Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, således skulle også Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.  

--

  I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom også Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,  

--

  for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,  

--

  for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den måtte være hellig og ulastelig.  

--

  Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den,som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.  

--

  Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom også Kristus Menigheden.  

--

  Thi vi ere Lemmer på hans Legeme.  

--

  Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.  

--

  Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden.  

--

  Dog, også I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!  

--