| Chapter 6 |
1 |
Men som Medarbejdere formane vi også til, at I ikke forgæves må have modtaget Guds Nåde; --
|
2 |
(han siger jo: "På en behagelig Tid bønhørte jeg dig, og på en Frelsens Dag hjalp jeg dig." Se, nu er det en velbehagelig Tid, se, nu er det en Frelsens Dag;) --
|
3 |
og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, for at Tjenesten ikke skal blive lastet; --
|
4 |
men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved stor Udholdenhed i Trængsler, i Nød, i Angster, --
|
5 |
under Slag, i Fængsler, under Oprør, under Besværligheder, i Nattevågen, i Faste, --
|
6 |
ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Helligånd, ved uskrømtet Kærlighed, --
|
7 |
ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retfærdighedens Våben både til Angreb og Forsvar; --
|
8 |
ved Ære og Vanære, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere og dog sanddru; --
|
9 |
som ukendte og dog velkendte; som døende, og se, vi leve; som de, der tugtes, dog ikke til Døde; --
|
10 |
som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gøre mange rige; som de, der intet have, og dog eje alt. --
|
11 |
Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjerte er udvidet. --
|
12 |
I have ikke snæver Plads i os, men der er snæver Plads i eders Hjerter. --
|
13 |
Men ligeså til Gengæld (jeg taler som til mine Børn), må også I udvide eders Hjerter! --
|
14 |
Drager ikke i ulige Åg med vantro; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed og Lovløshed? eller hvad Samfund har Lys med Mørke? --
|
15 |
Hvad Samklang er der mellem Kristus og Belial? eller hvad Delagtighed har en troende med en vantro? --
|
16 |
Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder? Thi vi ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sagt: "Jeg vil bo og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk." --
|
17 |
"Derfor går ud fra dem og udskiller eder fra dem, siger Herren, og rører ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder," --
|
18 |
"og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døtre, siger Herren, den Almægtige." (Kap. 7.) 1 Derfor, efterdi vi have disse Forjættelser, I elskede! så lader os rense os selv fra al Kødets og Åndens Besmittelse, så vi gennemføre Hellighed i Guds Frygt! --
|