| Chapter 3 |
1 |
Begynde vi atter at anbefale os selv? eller behøve vi, som nogle, Anbefalingsbreve til eder eller fra eder? --
|
2 |
I ere vort Brev, som er indskrevet i vore Hjerter, og som kendes og læses af alle Mennesker, --
|
3 |
idet det ligger klart som Dagen, at I ere et Kristi Brev, udfærdiget af os, indskrevet ikke med Blæk, men med den levende Guds Ånd, ikke på Stentavler, men på Hjerters Kødtavler. --
|
4 |
Men en sådan Tillid have vi til Gud ved Kristus, --
|
5 |
ikke at vi af os selv ere dygtige til at udtænke noget som ud af os selv; men vor Dygtighed er af Gud, --
|
6 |
som også gjorde os dygtige til at være en ny Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men Åndens; thi Bogstaven ihjelslår, men Ånden levendegør. --
|
7 |
Men når Dødens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Sten, fremtrådte i Herlighed, så at Israels Børn ikke kunde fæste Øjet på Moses`s Ansigt på Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog forsvandt, --
|
8 |
hvorledes skal da ikke Åndens Tjeneste end mere være i Herlighed? --
|
9 |
Thi når Fordømmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere Retfærdighedens Tjeneste rig på Herlighed. --
|
10 |
Ja, det herlige er jo i dette Tilfælde endog uden Herlighed i Sammenligning med den endnu større Herlighed. --
|
11 |
Thi når det, der forsvandt, fremtrådte med Herlighed, da skal meget mere det, der bliver, være i Herlighed. --
|
12 |
Efterdi vi altså have et sådant Håb, gå vi frem med stor Frimodighed --
|
13 |
og gøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde fæste Øjet på, at det, der forsvandt, fik Ende. --
|
14 |
Men deres Tanker bleve forhærdede; thi indtil den Dag i Dag forbliver det samme Dække over Oplæsningen af den gamle Pagt uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder. --
|
15 |
Men der ligger indtil denne Dag et Dække over deres Hjerte, når Moses oplæses; --
|
16 |
når de derimod omvende sig til Herren, da borttages Dækket. --
|
17 |
Men Herren er Ånden, og hvor Herrens Ånd er, er der Frihed. --
|
18 |
Men alle vi, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Spejl, blive forvandlede til det samme Billede, fra Herlighed til Herlighed, så som det er fra Åndens Herre. --
|