Chapter 1

  Paulus, Jesu Kristi kaldede Apostel ved Guds Villie, og Broderen Sosthenes  

--

  til Guds Menighed, som er i Korinth, helligede i Kristus Jesus, hellige ifølge Kald tillige med alle dem, der på ethvert Sted påkalde vor Herres Jesu Kristi, deres og vor Herres Navn:  

--

  Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!  

--

  Jeg takker min Gud altid for eder, for den Guds Nåde, som blev givet eder i Kristus Jesus,  

--

  at I ved ham ere blevne rige i alt, i al Tale og al Kundskab,  

--

  ligesom Vidnesbyrdet om Kristus er blevet stadfæstet hos eder,  

--

  så at I ikke stå tilbage i nogen Nådegave, idet I forvente vor Herres Jesu Kristi Åbenbarelse,  

--

  han, som også skal stadfæste eder indtil Enden som ustraffelige på vor Herres Jesu Kristi Dag,  

--

  Trofast er Gud, ved hvem I bleve kaldede til Samfund med hans Søn, Jesus Kristus, vor Herre.  

--

  Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herres Jesu Kristi Navn, at I alle skulle føre samme Tale, og at der ikke må findes Splittelser iblandt eder, men at I skulle være forenede i det samme Sind og i den samme Mening.  

--

  Thi det er blevet mig fortalt om eder, mine Brødre! af Bloes Husfolk, at der er Splidagtighed iblandt eder.  

--

  Jeg mener dette, at enhver af eder siger: Jeg hører Paulus til, og jeg Apollos, og jeg Kefas, og jeg Kristus.  

--

  Er Kristus delt? mon Paulus blev korsfæstet for eder? eller bleve I døbte til Paulus`s Navn?  

--

  Jeg takker Gud for, at jeg ikke døbte nogen af eder, uden Krispus og Kajus,  

--

  for at ikke nogen skal sige, at I bleve døbte til mit Navn.  

--

  Dog, jeg døbte også Stefanas`s Hus; ellers ved jeg ikke, om jeg døbte nogen anden.  

--

  Thi Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde Evangeliet, ikke med vise Ord, for at Kristi Kors ikke skulde tabe sin Kraft.  

--

  Thi Korsets Ord er vel for dem, som fortabes, en Dårskab, men for dem, som frelses, for os er det en Guds Kraft.  

--

  Thi der er skrevet: "Jeg vil lægge de vises Visdom øde, og de forstandiges Forstand vil jeg gøre til intet."  

--

  Hvor er der en viis? hvor er der en skriftklog? hvor er der en Ordkæmper al denne verden? har Gud ikke gjort Verdens Visdom til Dårskab?  

--

  Thi efterdi Verden ved sin Visdom ikke erkendte Gud i hans Visdom, behagede det Gud ved Prædikenens Dårskab at frelse dem, som tro,  

--

  eftersom både Jøder kræve Tegn, og Grækere søge Visdom,  

--

  vi derimod prædike Kristus som korsfæstet, for Jøder en Forargelse og for Hedninger en Dårskab,  

--

  men for selve de kaldede både Jøder og Grækere, Kristus som Guds Kraft og Guds Visdom.  

--

  Thi Guds Dårskab er visere end Menneskene, og Guds Svaghed er stærkere end Menneskene.  

--

  Thi ser, Brødre! på eders Kaldelse, at I ere ikke mange vise efter Kødet, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme;  

--

  men det, som var Dårskab for Verden udvalgte Gud for at beskæmme de vise, og det, som var svagt for Verden, udvalgte Gud for at beskæmme det stærke;  

--

  og det for Verden uædle og det ringeagtede, det, som intet var, udvalgte Gud for at gøre det, som var noget, til intet,  

--

  for at intet Kød skal rose sig for Gud.  

--

  Men ud af ham ere I i Kristus Jesus, som blev os Visdom fra Gud, både Retfærdighed og Helliggørelse og Forløsning;  

--

  for at, som der er skrevet: "Den, som roser sig, rose sig af Herren!"  

--