| Chapter 14 |
1 |
Men tager eder af den, som er skrøbelig i Troen, og dømmer ikke hans Meninger! --
|
2 |
En har Tro til at spise alt; men den skrøbelige spiser kun Urter. --
|
3 |
Den, som spiser, må ikke ringeagte den, som ikke spiser; og den, som ikke spiser, må ikke dømme den, som spiser; thi Gud har taget sig af ham. --
|
4 |
Hvem er du, som dømmer en andens Tjener? For sin egen Herre står eller falder han; men han skal blive stående, thi Herren er mægtig til at lade ham stå. --
|
5 |
En agter den ene Dag fremfor den anden, en anden agter alle dage lige; enhver have fuld Vished i sit eget Sind! --
|
6 |
Den, som lægger Vægt på Dagen, han gør det for Herren. Og den, som spiser, gør det for Herren, thi han takker Gud; og den, som ikke spiser, gør det for Herren og takker Gud. --
|
7 |
Thi ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; --
|
8 |
thi når vi leve, leve vi for Herren, og når vi dø, dø vi for Herren; derfor, enten vi leve, eller vi dø, ere vi Herrens. --
|
9 |
Dertil er jo Kristus død og bleven levende, at han skal herske både over døde og levende. --
|
10 |
Men du, hvorfor dømmer du din Broder? eller du, hvorfor ringeagter du din Broder? Vi skulle jo alle fremstilles for Guds Domstol. --
|
11 |
Thi der er skrevet: "Så sandt jeg lever, siger Herren, for mig skal hvert Knæ bøje sig, og hver Tunge skal bekende Gud." --
|
12 |
Altså skal hver af os gøre Gud Regnskab for sig selv. --
|
13 |
Derfor,lader os ikke mere dømme hverandre, men dømmer hellere dette, at man ikke må give sin Broder Anstød eller Forargelse. --
|
14 |
Jeg ved og er vis på i den Herre Jesus, at intet er urent i sig selv; dog, for den, som agter noget for urent, for ham er det urent. --
|
15 |
Thi dersom din Broder bedrøves for Mads Skyld, da vandrer du ikke mere i Kærlighed. Led ikke ved din Mad den i Fordærvelse, for hvis Skyld Kristus er død. --
|
16 |
Lader derfor ikke eders Gode blive bespottet! --
|
17 |
Thi Guds Rige består ikke i at spise og drikke, men i Retfærdighed og Fred og Glæde i den Helligånd. --
|
18 |
Thi den, som deri tjener Kristus, er velbehagelig for Gud og tækkelig for Menneskene. --
|
19 |
Derfor, lader os tragte efter det, som tjener til Fred og indbyrdes Opbyggelse! --
|
20 |
Nedbryd ikke Guds Værk for Mads Skyld! Vel er alt rent, men det er ondt for det Menneske, som spiser med Anstød. --
|
21 |
Det er rigtigt ikke at spise Kød eller at drikke Vin eller at gøre noget, hvoraf din Broder tager Anstød. --
|
22 |
Den Tro, du har, hav den hos dig selv for Gud! Salig er den, som ikke dømmer sig selv i det, som han vælger. --
|
23 |
Men den, som tvivler, når han spiser, han er domfældt, fordi det ikke er at Tro; men alt det, som ikke er af Tro, er Synd. --
|