Chapter 11

  Men Apostlene og de Brødre, som vare rundt om i Judæa, hørte, at også Hedningerne havde modtaget Guds Ord.  

--

  Og da Peter kom op til Jerusalem, tvistedes de af Omskærelsen med ham og sagde:  

--

  "Du er gået ind til uomskårne Mænd og har spist med dem."  

--

  Men Peter begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng og sagde:  

--

  "Jeg var i Byen Joppe og bad; og jeg så i en Henrykkelse et Syn, noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjørner sænkedes ned fra Himmelen, og den kom lige hen til mig.  

--

  Jeg stirrede på den og betragtede den og så da Jordens firføddede Dyr og vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.  

--

  Og jeg hørte også en Røst, som sagde til mig: Stå op, Peter, slagt og spis!  

--

  Men jeg sagde: Ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget vanhelligt eller urent i min Mund.  

--

  Men en Røst svarede anden Gang fra Himmelen: Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!  

--

  Og dette skete tre Gange; så blev det igen alt sammen draget op til Himmelen.  

--

  Og se, i det samme stode tre Mænd ved det Hus, i hvilket jeg var, som vare udsendte til mig fra Kæsarea.  

--

  Men Ånden sagde til mig, at jeg skulde gå med dem uden at gøre Forskel. Men også disse seks Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Hus.  

--

  Og han fortalte os, hvorledes han havde set Engelen stå i hans Hus og sige: Send Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter hente!  

--

  Han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og hele dit Hus skal frelses.  

--

  Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Helligånd på dem ligesom også på os i Begyndelsen.  

--

  Og jeg kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han sagde: Johannes døbte med Vand, men I skulle døbes med den Helligånd.  

--

  Når altså Gud gav dem lige Gave med os, da de troede på den Herre Jesus Kristus,hvem var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?"  

--

  Men da de hørte dette, bleve de rolige, og de priste Gud og sagde: "Så har Gud også givet Hedningerne Omvendelsen til Liv."  

--

  De, som nu vare blevne adspredte på Grund af den Trængsel, som opstod i Anledning af Stefanus, vandrede om lige til Fønikien og Kypern og Antiokia, og de talte ikke Ordet til nogen uden til Jøder alene.  

--

  Men iblandt dem var der nogle Mænd fra Kypern og Kyrene, som kom til Antiokia og talte også til Grækerne og forkyndte Evangeliet om den Herre Jesus.  

--

  Og Herrens Hånd var med dem, og et stort Antal blev troende og omvendte sig til Herren.  

--

  Men Rygtet om dem kom Menigheden i Jerusalem for Øre, og de sendte Barnabas ud til Antiokia.  

--

  Da han nu kom derhen og så Guds Nåde, glædede han sig og formanede alle til med Hjertets Forsæt at blive ved Herren.  

--

  Thi han var en god Mand og fuld af den Helligånd og Tro. Og en, stor Skare blev ført til Herren.  

--

  Men han drog ud til Tarsus for at opsøge Saulus; og da han fandt ham, førte han ham til Antiokia.  

--

  Og det skete, at de endog et helt År igennem færdedes sammen i Menigheden og lærte en stor Skare, og at Disciplene først i Antiokia bleve kaldte Kristne.  

--

  Men i disse Dage kom der Profeter ned fra Jerusalem til Antiokia  

--

  Og en af dem, ved Navn Agabus, stod op og tilkendegav ved Ånden, at der skulde komme en stor Hungersnød over hele Verden, hvilken også kom under Klaudius.  

--

  Men Disciplene besluttede at sende, hver efter sin Evne, noget til Hjælp for Brødrene, som boede i Judæa;  

--

  hvilket de også gjorde, og de sendte det til de Ældste ved Barnabas og Saulus`s Hånd.  

--