Danske Bibelen

Acts 7

Acts

Return to Index

Chapter 8

1


 

  Og på den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.  

 

 

--

2


 

  Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.  

 

 

--

3


 

  Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak både Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.  

 

 

--

4


 

  Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.  

 

 

--

5


 

  Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.  

 

 

--

6


 

  Og Skarerne gave endrægtigt Agt på det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og så de Tegn, som han gjorde.  

 

 

--

7


 

  Thi der var mange, som havde urene Ånder, og af hvem disse fore ud, råbende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredte.  

 

 

--

8


 

  Og der blev en stor Glæde i denne By.  

 

 

--

9


 

  Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.  

 

 

--

10


 

  På ham gave alle Agt, små og store, og sagde: "Det er ham, som man kalder Guds store Kraft."  

 

 

--

11


 

  Men de gave Agt på ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.  

 

 

--

12


 

  Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, både Mænd og Kvinder.  

 

 

--

13


 

  Men Simon troede også selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han så Tegn og store, kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.  

 

 

--

14


 

  Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,  

 

 

--

15


 

  og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de måtte få den Helligånd;  

 

 

--

16


 

  thi den var endnu ikke falden på nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.  

 

 

--

17


 

  Da lagde de Hænderne på dem, og de fik den Helligånd.  

 

 

--

18


 

  Men da Simon så, at den Helligånd blev given ved Apostlenes Håndspålæggelse, bragte han dem Penge og sagde:  

 

 

--

19


 

  "Giver også mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne på, han må få den Helligånd."  

 

 

--

20


 

  Men Peter sagde til ham: "Gid dit Sølv må gå til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.  

 

 

--

21


 

  Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.  

 

 

--

22


 

  Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Påfund måtte forlades dig.  

 

 

--

23


 

  Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke."  

 

 

--

24


 

  Men Simon svarede og sagde: "Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig."  

 

 

--

25


 

  Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.  

 

 

--

26


 

  Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: "Stå op og gå mod Syd på den Vej, som går ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde."  

 

 

--

27


 

  Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.  

 

 

--

28


 

  Og han var på Hjemvejen og sad på sin Vogn og læste Profeten Esajas.  

 

 

--

29


 

  Men Ånden sagde til Filip:"Gå hen og hold dig til denne Vogn!"  

 

 

--

30


 

  Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: "Forstår du også det, som du læser?"  

 

 

--

31


 

  Men han sagde: "Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?" Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.  

 

 

--

32


 

  Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: "Som et Får blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, således oplader han ej sin Mund.  

 

 

--

33


 

  I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?"  

 

 

--

34


 

  Men Hofmanden talte til Filip og sagde: "Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?"  

 

 

--

35


 

  Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.  

 

 

--

36


 

  Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: "Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?" (37 Men Filip sagde: "Dersom du tror, af hele dit Hjerte, kan det ske." Men han svarede og sagde: "Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.")  

 

 

--

38


 

  Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, både Filip og Hofmanden; og han døbte ham  

 

 

--

39


 

  Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Ånd Filip, og Hofmanden så ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.  

 

 

--

40


 

  Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom fil Kæsarea.  

 

 

--

Acts 9

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: