Chapter 20

  Men på den første Dag; i Ugen kommer Maria Magdalene årle, medens det endnu er mørkt, til Graven og ser Stenen borttagen fra Graven,  

--

  Da løber hun og kommer til Simon Peter og til den anden Discipel, ham, hvem Jesus elskede, og siger til dem: "De have borttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt ham."  

--

  Da gik Peter og den anden Discipel ud, og de kom til Graven.  

--

  Men de to løb sammen, og den anden Discipel løb foran, hurtigere end Peter, og kom først til Graven.  

--

  Og da han kiggede ind, ser han Linklæderne ligge der, men gik dog ikke ind.  

--

  Da kommer Simon Peter, som fulgte ham, og han gik ind i Graven og så Linklæderne ligge der  

--

  og Tørklædet, som han havde haft på sit Hoved, ikke liggende ved Linklæderne, men sammenrullet på et Sted for sig selv.  

--

  Nu gik da også den anden Discipel, som var kommen først til Graven, ind, og han så og troede.  

--

  Thi de forstode endnu ikke Skriften, at han skulde opstå fra de døde.  

--

  Da gik Disciplene atter bort til deres Hjem.  

--

  Men Maria stod udenfor ved Graven og græd. Som hun nu græd, kiggede hun ind i Graven,  

--

  og hun ser to Engle sidde i hvide Klæder, en ved Hovedet og en ved Fødderne,hvor Jesu Legeme havde ligget.  

--

  Og de sige til hende: "Kvinde! hvorfor græder du?" Hun siger til dem: "Fordi de have taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor de have lagt ham."  

--

  Da hun havde sagt dette, vendte hun sig om, og hun ser Jesus stå der, og hun vidste ikke, at det var Jesus.  

--

  Jesus siger til hende: "Kvinde: hvorfor græder du? hvem leder du efter?" Hun mente, det var Havemanden, og siger til ham: "Herre! dersom du har båret ham bort, da sig mig, hvor du har lagt ham, så vil jeg tage ham."  

--

  Jesus siger til hende: "Maria!" Hun vender sig om og siger til ham på Hebraisk: "Rabbuni!" hvilket betyder Mester.  

--

  Jesus siger til hende: "Rør ikke ved mig, thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader; men gå til mine Brødre og sig dem: Jeg farer op til min Fader og eders Fader og til min Gud og eders Gud."  

--

  Maria Magdalene kommer og forkynder Disciplene: "Jeg har set Herren," og at han havde sagt hende dette.  

--

  Da det nu var Aften på den samme Dag, den første Dag i Ugen, og Dørene der, hvor Disciplene opholdt sig, vare lukkede af Frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger til dem: "Fred være med eder!"  

--

  Og som han sagde dette, viste han dem sine Hænder og sin Side. Så bleve Disciplene glade, da de så Herren.  

--

  Jesus sagde da atter til dem: "Fred være med eder! Ligesom Faderen har udsendt mig, således sender også jeg eder."  

--

  Og da han havde sagt dette, åndede han på dem, og han siger til dem: "Modtager den Helligånd!  

--

  Hvem I forlade Synderne, dem ere de forladte, og hvem I nægte Forladelse, dem er den nægtet."  

--

  Men Thomas, hvilket betyder Tvilling, en af de tolv, var ikke hos dem, da Jesus kom.  

--

  De andre Disciple sagde da til ham: "Vi have set Herren." Men han sagde til dem: "Uden jeg får set Naglegabet i hans Hænder og stikker min Finger i Naglegabet og stikker min Hånd i hans Side, vil jeg ingenlunde tro."  

--

  Og otte Dage efter vare hans Disciple atter inde, og Thomas med dem. Jesus kommer, da Dørene vare lukkede, og han stod midt iblandt dem og sagde: "Fred være med eder!"  

--

  Derefter siger han til Thomas: "Ræk din Finger hid, og se mine Hænder, og ræk din Hånd hid, og stik den i min Side, og vær ikke vantro, men troende!"  

--

  Thomas svarede og sagde til ham: "Min Herre og min Gud!"  

--

  Jesus siger til ham: "Fordi du har set mig, har du troet; salige ere de, som ikke have set og dog troet."  

--

  Desuden gjorde Jesus mange andre Tegn for sine Disciples Åsyn, som ikke ere skrevne i denne Bog.  

--

  Men dette er skrevet, for at I skulle tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, når I tro, skulle have Livet i hans Navn.  

--