| Chapter 11 |
1 |
Men der lå en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede. --
|
2 |
Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Hår; hendes Broder Lazarus var syg. --
|
3 |
Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du elsker, er syg." --
|
4 |
Men da Jesus hørte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den." --
|
5 |
Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus. --
|
6 |
Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage på det Sted, hvor han var. --
|
7 |
Derefter siger han så til Disciplene:"Lader os gå til Judæa igen! --
|
8 |
Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?" --
|
9 |
Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys. --
|
10 |
Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham." --
|
11 |
Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne." --
|
12 |
Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han helbredt." --
|
13 |
Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile. --
|
14 |
Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er død! --
|
15 |
Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gå til ham!" --
|
16 |
Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: "Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!" --
|
17 |
Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage. --
|
18 |
Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra. --
|
19 |
Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder. --
|
20 |
Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset. --
|
21 |
Da sagde Martha til Jesus: "Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død. --
|
22 |
Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig." --
|
23 |
Jesus siger til hende: "Din Broder skal opstå." --
|
24 |
Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opstå i Opstandelsen på den yderste Dag." --
|
25 |
Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør. --
|
26 |
Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?" --
|
27 |
Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden." --
|
28 |
Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder ad dig." --
|
29 |
Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham. --
|
30 |
Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var på det Sted, hvor Martha havde mødt ham. --
|
31 |
Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, så, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der. --
|
32 |
Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: "Herre! havde du været her da var min Broder ikke død." --
|
33 |
Da nu Jesus så hende græde og så Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit Indre; og han sagde: --
|
34 |
"Hvor have I lagt ham?" De sige til ham: "Herre! kom og se!" --
|
35 |
Jesus græd. --
|
36 |
Da sagde Jøderne: "Se, hvor han elskede ham!" --
|
37 |
Men nogle af dem sagde: "Kunde ikke han, som åbnede den blindes Øjne, have gjort, at også denne ikke var død?" --
|
38 |
Da harmes Jesus atter i sit Indre og går hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten lå for den. --
|
39 |
Jesus siger: "Tager Stenen bort!" Martha, den dødes Søster, siger til ham: "Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage:" --
|
40 |
Jesus siger til hende: " Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?" --
|
41 |
Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: "Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig. --
|
42 |
Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig." --
|
43 |
Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: "Lazarus, kom herud!" --
|
44 |
Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: "Løser ham, og lader ham gå!" --
|
45 |
Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham; --
|
46 |
men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort. --
|
47 |
Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådet og sagde: "Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn. --
|
48 |
Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk." --
|
49 |
Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde til dem: --
|
50 |
"I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gå til Grunde." --
|
51 |
Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø for Folket; --
|
52 |
og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet. --
|
53 |
Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham. --
|
54 |
Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jøderne, men gik bort derfra ud på Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple. --
|
55 |
Men Jødernes Påske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Påsken for at rense sig. --
|
56 |
Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?" --
|
57 |
Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende for at de kunde gribe ham. --
|