Chapter 1

  Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,  

--

  således som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:  

--

  så har også jeg besluttet, efter nøje at have gennemgået alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!  

--

  for at du kan erkende Pålideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.  

--

  I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.  

--

  Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.  

--

  Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.  

--

  Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,  

--

  tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gå ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.  

--

  Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.  

--

  Men en Herrens Engel viste sig for ham, stående ved den højre Side af Røgelsesalteret.  

--

  Og da Sakarias så ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.  

--

  Men Engelen sagde til ham: "Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.  

--

  Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;  

--

  thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligånd alt fra Moders Liv,  

--

  og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.  

--

  Og han skal gå foran for ham i Elias`s Ånd og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket folk."  

--

  Og Sakarias sagde til Engelen: "Hvorpå skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder."  

--

  Og Engelen svarede og sagde til ham: "Jeg er Gabriel, som står for Guds Åsyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.  

--

  Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid,"  

--

  Og folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.  

--

  Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.  

--

  Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.  

--

  Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Måneder og sagde:  

--

  "Således har Herren gjort imod mig i de Dage, da han så til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker:"  

--

  Men i den sjette Måned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,  

--

  til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.  

--

  Og Engelen kom ind til hende og sagde: "Hil være dig, du benådede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!"  

--

  Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.  

--

  Og Engelen sagde til hende: "Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Nåde hos Gud.  

--

  Og se, du skal undfange og føde en Søn,og du skal kalde hans Navn Jesus.  

--

  Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.  

--

  Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende på hans Kongedømme."  

--

  Men Maria sagde til Engelen: "Hvorledes skal dette gå til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?"  

--

  Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Helligånd skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige, som fødes,. kaldes Guds Søn.  

--

  Og se, Elisabeth din Frænke, også hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Måned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.  

--

  Thi intet vil være umuligt for Gud."  

--

  Men Maria sagde: "Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!" Og Engelen skiltes fra hende.  

--

  Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.  

--

  Og hun kom ind i Sakarias`s Hus og hilste Elisabeth.  

--

  Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligånd  

--

  og råbte med høj Røst og sagde: "Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!  

--

  Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?  

--

  Thi se, da din Hilsens Røst nåede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.  

--

  Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren,"  

--

  Og Maria sagde: "Min Sjæl ophøjer Herren;  

--

  og min Ånd fryder sig over Gud, min Frelser;  

--

  thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,  

--

  fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;  

--

  og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.  

--

  Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.  

--

  Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.  

--

  Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.  

--

  Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed  

--

  imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, således som han talte til vore Fædre."  

--

  Og Maria blev hos hende omtrent tre Måneder, og hun drog til sit Hjem igen.  

--

  Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.  

--

  Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.  

--

  Og det skete på den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.  

--

  Og hans Moder svarede og sagde: "Nej, han skal kaldes Johannes."  

--

  Og de sagde til hende: "Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn."  

--

  Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.  

--

  Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: "Johannes er hans Navn." Og de undrede sig alle.  

--

  Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.  

--

  Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.  

--

  Og alle, som hørte det, lagde sig det på Hjerte og sagde: "Hvad mon der skal blive af dette Barn?" Thi Herrens Hånd var med ham.  

--

  Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligånd, og han profeterede og sagde:  

--

  "Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk  

--

  og har oprejst os et Frelsens Horn" i sin Tjener Davids Hus,  

--

  således som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid,  

--

  en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hånd, som hade os,  

--

  for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,  

--

  den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,  

--

  at vi, friede fra vore Fjenders Hånd, skulde tjene ham uden Frygt,  

--

  i Hellighed og Retfærdighed for hans Åsyn, alle vore Dage.  

--

  Men også du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gå foran for Herrens Åsyn for at berede hans Veje,  

--

  for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,  

--

  for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os  

--

  for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind på Fredens Vej,"  

--

  Men Barnet voksede og blev styrket i Ånden; og han var i Ørkenerne indtil den Dag, da han trådte frem for Israel.  

--