Danske Bibelen

Mark 13

Mark

Return to Index

Chapter 14

1


 

  Men to Dage derefter var det Påske og de usyrede Brøds Højtid. Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de med List kunde gribe og ihjelslå ham.  

 

 

--

2


 

  Thi de sagde: "Ikke på Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket."  

 

 

--

3


 

  Og da han var i Bethania, i Simon den spedalskes Hus, kom der, medens han sad til Bords, en Kvinde, som havde en Alabastkrukke med ægte, såre kostbar Nardussalve; og hun sønderbrød Alabastkrukken og udgød den på hans Hoved.  

 

 

--

4


 

  Men der var nogle, som bleve vrede hos sig selv og sagde: "Hvortil er denne Spilde af Salven sket?  

 

 

--

5


 

  Denne Salve kunde jo være solgt for mere end tre Hundrede Denarer og være given til de fattige." Og de overfusede hende.  

 

 

--

6


 

  Men Jesus sagde: "Lader hende være, hvorfor volde I hende Fortrædeligheder? Hun har gjort en god Gerning imod mig.  

 

 

--

7


 

  De fattige have I jo altid hos eder, og når I ville, kunne I gøre vel imod dem; men mig have I ikke altid.  

 

 

--

8


 

  Hun gjorde, hvad hun kunde; hun salvede forud mit Legeme til Begravelsen.  

 

 

--

9


 

  Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden Evangeliet bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse."  

 

 

--

10


 

  Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til Ypperstepræsterne for at forråde ham til dem.  

 

 

--

11


 

  Men da de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde få Lejlighed til at forråde ham.  

 

 

--

12


 

  Og på de usyrede Brøds første Dag, da man slagtede Påskelammet, sige hans Disciple til ham: "Hvor vil du, at vi skulle gå hen og træffe Forberedelse til, at du kan spise Påskelammet?"  

 

 

--

13


 

  Og han sender to af sine Disciple og siger til dem: "Går ind i Staden, så skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham;  

 

 

--

14


 

  og hvor han går ind, der skulle I sige til Husbonden: Mesteren siger: Hvor er mit Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?  

 

 

--

15


 

  Og han skal vise eder en stor Sal, opdækket og rede; og der skulle I berede det for os."  

 

 

--

16


 

  Og hans Disciple gik bort og kom ind i Staden og fandt det, således som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.  

 

 

--

17


 

  Og da det var blevet Aften, kommer han med de tolv.  

 

 

--

18


 

  Og medens de sade til Bords og spiste, sagde Jesus: "Sandelig, siger jeg eder, en af eder, som spiser med mig, vil forråde mig."  

 

 

--

19


 

  De begyndte at bedrøves og at sige til ham, en efter en: "Det er dog vel ikke mig?"  

 

 

--

20


 

  Men han sagde til dem: "En af de tolv, den, som dypper med mig i Fadet  

 

 

--

21


 

  Thi Menneskesønnen går vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det, Menneske ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født."  

 

 

--

22


 

  Og medens de spiste, tog han Brød, velsignede og brød det og gav dem det og sagde: "Tager det; dette er mit Legeme."  

 

 

--

23


 

  Og han tog en Kalk, takkede og gav dem den; og de drak alle deraf.  

 

 

--

24


 

  Og han sagde til dem: "Dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange.  

 

 

--

25


 

  Sandelig, siger jeg eder, at jeg skal ingen Sinde mere drikke af Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny i Guds Rige."  

 

 

--

26


 

  Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget  

 

 

--

27


 

  Og Jesus siger til dem: "I skulle alle forarges; thi der er skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og Fårene skulle adspredes.  

 

 

--

28


 

  Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gå forud for eder til Galilæa."  

 

 

--

29


 

  Men Peter sagde til ham: "Dersom de endog alle forarges, vil jeg dog ikke forarges."  

 

 

--

30


 

  Og Jesus siger til ham: "Sandelig siger jeg dig, i Dag, i denne Nat, førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange."  

 

 

--

31


 

  Men han sagde end yderligere: "Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig." Men ligeså sagde de også alle.  

 

 

--

32


 

  Og de komme til en Gård, hvis Navn var Gethsemane; og han siger til sine Disciple "Sætter eder her, imedens jeg beder."  

 

 

--

33


 

  Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at forfærdes og svarlig at ængstes.  

 

 

--

34


 

  Og han siger til dem: "Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og våger!"  

 

 

--

35


 

  Og han gik lidt frem, kastede sig ned på Jorden og bad om, at den Time måtte gå ham forbi, om det var muligt.  

 

 

--

36


 

  Og han sagde: "Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil."  

 

 

--

37


 

  Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: "Simon, sover du? Kunde du ikke våge een Time?  

 

 

--

38


 

  Våger, og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; Ånden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt."  

 

 

--

39


 

  Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord,  

 

 

--

40


 

  Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres Øjne vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.  

 

 

--

41


 

  Og han kommer tredje Gang og siger til dem: "Sove I fremdeles og hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskesønnen forrådes i Synderes Hænder.  

 

 

--

42


 

  Står op, lader os gå; se, han, som forråder mig, er nær."  

 

 

--

43


 

  Og straks, medens han endnu talte, kommer Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare med Sværd og Knipler fra Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste.  

 

 

--

44


 

  Men han, som forrådte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og fører ham sikkert bort!"  

 

 

--

45


 

  Og da han kom, trådte han straks hen til ham og siger: "Rabbi! Rabbi!" og han kyssede ham.  

 

 

--

46


 

  Men de lagde Hånd på ham og grebe ham.  

 

 

--

47


 

  Men en af dem, som stode hos, drog Sværdet, slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans Øre.  

 

 

--

48


 

  Og Jesus svarede og sagde til dem: "I ere gåede ud som imod en Røver, med Sværd og med Knipler for at fange mig.  

 

 

--

49


 

  Daglig var jeg hos eder i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke; men dette sker, for af Skrifterne skulle opfyldes."  

 

 

--

50


 

  Og de forlode ham alle og flyede.  

 

 

--

51


 

  Og en enkelt, et ungt Menneske, som havde et Linklæde over det blotte Legeme, fulgte med ham; og de gribe ham;  

 

 

--

52


 

  men han slap Linklædet og flygtede nøgen.  

 

 

--

53


 

  Og de førte Jesus hen til Ypperstepræsten; og alle Ypperstepræsterne og de Ældste og de skriftkloge komme sammen hos ham.  

 

 

--

54


 

  Og Peter fulgte ham i Frastand til ind i Ypperstepræstens Gård, og han sad hos Svendene og varmede sig ved Ilden.  

 

 

--

55


 

  Men Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham; og de fandt intet.  

 

 

--

56


 

  Thi mange sagde falsk Vidnesbyrd imod ham, men Vidnesbyrdene stemte ikke overens.  

 

 

--

57


 

  Og nogle stode op og vidnede falsk imod ham og sagde:  

 

 

--

58


 

  "Vi have hørt ham sige: Jeg vil nedbryde dette Tempel, som er gjort med Hænder, og i tre Dage bygge et andet, som ikke er gjort med Hænder."  

 

 

--

59


 

  Og end ikke således stemte deres Vidnesbyrd overens.  

 

 

--

60


 

  Og Ypperstepræsten stod op midt iblandt dem og spurgte Jesus og sagde: "Svarer du slet intet på, hvad disse vidne imod dig?"  

 

 

--

61


 

  Men han tav og svarede intet. Atter spurgte Ypperstepræsten ham og siger til ham: "Er du Kristus, den Højlovedes Søn?"  

 

 

--

62


 

  Men Jesus sagde: "Jeg er det; og I skulle se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Hånd og komme med Himmelens Skyer."  

 

 

--

63


 

  Men Ypperstepræsten sønderrev sine Klæder og sagde: "Hvad have vi længere Vidner nødig?  

 

 

--

64


 

  I have hørt Gudsbespottelsen; hvad tykkes eder?" Men de fældede alle den Dom over ham, at han var skyldig til Døden.  

 

 

--

65


 

  Og nogle begyndte af spytte på ham og tilhylle hans Ansigt og give ham Næveslag og sige til ham: "Profeter!" og Svendene modtoge ham med Slag på Kinden.  

 

 

--

66


 

  Og medens Peter var nedenfor i Gården, kommer en af Ypperstepræstens Piger,  

 

 

--

67


 

  og da hun ser Peter varme sig, ser hun på ham og siger: "Også du var med Nazaræeren, med Jesus."  

 

 

--

68


 

  Men han nægtede og sagde: "Jeg hverken ved eller forstår, hvad du siger;" og han gik ud i Forgården, og Hanen galede.  

 

 

--

69


 

  Og Pigen så ham og begyndte atter at sige til dem, som stode hos: "Denne er en af dem."  

 

 

--

70


 

  Men han nægtede det atter. Og lidt derefter sagde atter de, som stode hos, til Peter: "Sandelig, du er en af dem; du er jo også en Galilæer."  

 

 

--

71


 

  Men han begyndte at forbande sig og sværge: "Jeg kender ikke dette Menneske, om hvem I tale."  

 

 

--

72


 

  Og straks galede Hanen anden Gang. Og Peter kom det Ord i Hu, som Jesus sagde til ham: "Førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange." Og han brast i Gråd.  

 

 

--

Mark 15

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: