| Chapter 13 |
1 |
og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: "Mester, se, hvilke Sten og hvilke Bygninger!" --
|
2 |
Og Jesus sagde til ham: "Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes." --
|
3 |
Og da han sad på Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides: --
|
4 |
"Sig os, når skal dette ske, og hvilket er Tegnet, når alt dette skal til at fuldbyrdes?" --
|
5 |
Men Jesus begyndte at sige til dem: "Ser til, at ingen forfører eder!" --
|
6 |
Mange skulle på mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange. --
|
7 |
Men når I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det må ske; men Enden er ikke endda. --
|
8 |
Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse. --
|
9 |
Men I, tager Vare på eder selv; de skulle overgive eder til Rådsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd. --
|
10 |
Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene. --
|
11 |
Og når de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligånd. --
|
12 |
Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn og Børn skulle stå op mod Forældre og slå dem ihjel. --
|
13 |
Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst. --
|
14 |
Men når I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed stå, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt! ) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; --
|
15 |
men den, som er på Taget, stige ikke ned eller gå ind for at hente noget fra sit Hus; --
|
16 |
og den, som er på Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder! --
|
17 |
Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage! --
|
18 |
Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren; --
|
19 |
thi i de Dage skal der være en sådan Trængsel som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme. --
|
20 |
Og dersom Herren ikke afkortede de dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage --
|
21 |
Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke. --
|
22 |
Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstå og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte. --
|
23 |
Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud. --
|
24 |
Men i de dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Månen ikke give sit Skin, --
|
25 |
og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes. --
|
26 |
Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed. --
|
27 |
Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende. --
|
28 |
Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær. --
|
29 |
Således skulle også I, når I se disse Ting, skønne, af han er nær for Døren. --
|
30 |
Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend alle disse ting ere skete --
|
31 |
Himmelen og Jorden skulle forgå, men mine Ord skulle ingenlunde forgå: --
|
32 |
Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen. --
|
33 |
Ser til, våger og beder; thi I vide ikke, når Tiden er der. --
|
34 |
Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde våge, --
|
35 |
våger derfor; thi I vide ikke, når Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen; --
|
36 |
for at han ikke, når han kommer pludseligt, skal finde eder sovende! --
|
37 |
Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Våger!" --
|