Chapter 9

  Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene afsides op på et højt Bjerg, og han blev forvandlet for deres Øjne.  

--

  Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, så at ingen Blegemand på Jorden kan gøre Klæder så hvide.  

--

  Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.  

--

  Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: "Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en."  

--

  Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.  

--

  Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra Skyen: "Denne er min Søn, den elskede, hører ham!"  

--

  Og pludseligt, da de så sig om, så de ingen mere uden Jesus alene hos dem.  

--

  Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke måtte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde.  

--

  Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstå fra de døde.  

--

  Og de spurgte ham og sagde: "De skriftkloge sige jo, at Elias bør først komme?"  

--

  Men han sagde til dem: "Elias kommer først og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes.  

--

  Men jeg siger eder, at både er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham."  

--

  Og da de kom til Disciplene, så de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.  

--

  Og straks studsede hele Skaren, da de så ham, og de løb hen og hilsede ham.  

--

  Og han spurgte dem: "Hvorom tvistes I med dem?"  

--

  Og en af Skaren svarede ham: "Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en målløs Ånd.  

--

  Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fråder og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke."  

--

  Men han svarede dem og sagde: "O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer ham til mig!"  

--

  Og de ledte ham frem til ham; og da han så ham, sled Ånden straks i ham, og han faldt om på Jorden og væltede sig og fraadede.  

--

  Og han spurgte hans Fader: "Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?" Men han sagde: "Fra Barndommen af;  

--

  og den har ofte kastet ham både i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formår noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!"  

--

  Men Jesus sagde til ham: "Om du formår! Alle Ting ere mulige for den, som tror."  

--

  Straks råbte Barnets Fader og sagde med Tårer: "Jeg tror, hjælp min Vantro!"  

--

  Men da Jesus så, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Ånd og sagde til den: "Du målløse og døve Ånd! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!"  

--

  Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, så at de fleste sagde: "Han er død."  

--

  Men Jesus tog ham ved Hånden og rejste ham op; og han stod op.  

--

  Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: "Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?"  

--

  Og han sagde til dem: "Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste."  

--

  Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.  

--

  Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: "Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slå ham ihjel; og når han er ihjelslået, skal han opstå tre Dage efter."  

--

  Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.  

--

  Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: "Hvad var det, I overvejede med hverandre på Vejen?"  

--

  Men de tav; thi de havde talt med hverandre på Vejen om, hvem der var den største.  

--

  Og han satte sig og kaldte på de tolv og siger til dem: "Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener."  

--

  Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem:  

--

  "Den, som modtager eet af disse små Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig."  

--

  Johannes sagde til ham: "Mester! vi så en, som ikke følger os, uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger os."  

--

  Men Jesus sagde: "Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig.  

--

  Thi den, som ikke er imod os, er for os.  

--

  Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn  

--

  Og den, som forarger en af disse små, som tro, for ham var det bedre, at der lå en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.  

--

  Og dersom din Hånd forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild,  

--

  hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.  

--

  Og dersom din Fod forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede,  

--

  hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.  

--

  Og dersom dit Øje forarger dig, så riv det ud; det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede,  

--

  hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.  

--

  Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.)  

--

  Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!"  

--