Chapter 3

  Og han, gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Hånd.  

--

  Og de toge Vare på ham, om han vilde helbrede ham på Sabbaten, for at de kunde anklage ham.  

--

  Og han siger til Manden, som havde den visne Hånd!"Træd frem her i Midten!"  

--

  Og han siger til dem: "Er det tilladt at gøre godt på Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slå ihjel?" Men de tav.  

--

  Og han så omkring på dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og hans Hånd blev sund igen.  

--

  Og Farisæerne gik straks ud og holdt Råd med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.  

--

  Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa  

--

  og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde.  

--

  Og han sagde til sine Disciple, at en Båd skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham.  

--

  Thi han helbredte mange, så at alle, som havde Plager, styrtede ind på ham for at røre ved ham.  

--

  Og når de urene Ånder så ham, faldt de ned for ham og råbte og sagde: "Du er Guds Søn."  

--

  Og han truede dem meget, at de ikke måtte gøre ham kendt.  

--

  Og han stiger op på Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.  

--

  Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike  

--

  og at have Magt til at uddrive de onde Ånder.  

--

  Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;  

--

  fremdeles Jakob, Zebedæus`s Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;  

--

  og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus`s Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren  

--

  og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.  

--

  Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, så at de end ikke kunne få Mad.  

--

  Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig thi de sagde: "Han er ude af sig selv."  

--

  Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: "Han har Beelzebul, og ved de onde Ånders Fyrste uddriver han de onde Ånder:"  

--

  Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: "Hvorledes kan Satan uddrive Satan?  

--

  Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestå.  

--

  Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestå.  

--

  Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestå, men det er ude med ham.  

--

  Men ingen kan gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus.  

--

  Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;  

--

  men den. som taler bespotteligt imod den Helligånd, har evindeligt ingen Forladelse, men skal være skyldig i en evig Synd."  

--

  De sagde nemlig: "Han har en uren Ånd."  

--

  Og hans Moder,og hans Brødre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.  

--

  Og en Skare sad omkring ham; og de sige til ham: "Se; din Moder og dine; Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig."  

--

  Og han svarer dem og siger: "Hvem er min Moder og mine Brødre?"  

--

  Og han så omkring på dem, som sade rundt om ham, og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre!  

--

  Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster og Moder."  

--