Chapter 25

  Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.  

--

  Men fem af dem vare Dårer, og fem kloge.  

--

  Dårerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.  

--

  Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.  

--

  Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.  

--

  Men ved Midnat lød der et Råb: Se, Brudgommen kommer, går ham i Møde!  

--

  Da vågnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.  

--

  Men Dårerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.  

--

  Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; går hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!  

--

  Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.  

--

  Men senere komme også de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!  

--

  Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.  

--

  Våger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.  

--

  Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte på sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;  

--

  og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.  

--

  Men den, som havde fået de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter  

--

  Ligeså vandt også den, som havde fået de to Talenter,andre to.  

--

  Men den, som havde fået den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.  

--

  Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.  

--

  Og den, som havde fået de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.  

--

  Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres Glæde!  

--

  Da kom også han frem, som havde fået de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.  

--

  Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres glæde!  

--

  Men også han, som havde fået den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en hård Mand, som høster, hvor du ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte;  

--

  og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.  

--

  Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte;  

--

  derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og når jeg kom, da havde jeg fået mit igen med Rente.  

--

  Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.  

--

  Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.  

--

  Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.  

--

  Men når Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde på sin Herligheds Trone.  

--

  Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Fårene fra Bukkene.  

--

  Og han skal stille Fårene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.  

--

  Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid. I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.  

--

  Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;  

--

  jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.  

--

  Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! når så vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?  

--

  Når så vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?  

--

  Når så vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?  

--

  Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.  

--

  Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Går bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.  

--

  Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;  

--

  jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.  

--

  Da skulle også de svare og sige: Herre! når så vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?  

--

  Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.  

--

  Og disse skulle gå bort til evig Straf, men de retfærdige til evigt Liv."  

--