Chapter 23

  Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:  

--

  På Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.  

--

  Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.  

--

  Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem på Menneskenes Skuldre;men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger.  

--

  Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne på deres Klæder store.  

--

  Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Måltiderne og på de fornemste Pladser i Synagogerne  

--

  og lade sig hilse på Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.  

--

  Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre.  

--

  Og I skulle ikke kalde nogen på Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene.  

--

  Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus.  

--

  Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.  

--

  Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.  

--

  Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gå ikke derind, og dem, som ville gå ind, tillade I det ikke.  

--

  Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede på Skrømt længe; derfor skulle I få des hårdere Dom.  

--

  Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og når han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt så slemt, som I selv ere.  

--

  Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet.  

--

  I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet?  

--

  Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpå, han er forpligtet.  

--

  I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?  

--

  Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpå.  

--

  Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri.  

--

  Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder på den.  

--

  Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.  

--

  I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!  

--

  Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed.  

--

  Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at også det udvendige af dem kan blive rent.  

--

  Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt,men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed.  

--

  Således synes også I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.  

--

  Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:  

--

  Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod.  

--

  Altså give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslået Profeterne.  

--

  Så gører da også I eders Fædres Mål fuldt!  

--

  I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom?  

--

  Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slå ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i, eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad,  

--

  for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt på Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias`s, Barakias`s Søns,Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.  

--

  Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt.  

--

  Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.  

--

  Se, eders Hus lades eder øde!  

--

  Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!"  

--