| Chapter 17 |
1 |
Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans Broder Johannes med sig og fører dem afsides op på et højt Bjerg. --
|
2 |
Og han blev forvandlet for deres Øjne, og hans Åsyn skinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset. --
|
3 |
Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham. --
|
4 |
Da tog Peter til Orde og sagde til Jesus: "Herre! det er godt, at vi ere her; vil du, da lader os gøre tre Hytter her, dig en og Moses en og Elias en." --
|
5 |
Medens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende Sky dem; og se, der kom fra Skyen en Røst. som sagde: "Denne er min Søn. den elskede, i hvem jeg har Velbehag; hører ham!" --
|
6 |
Og da Disciplene hørte det, faldt de på deres Ansigt og frygtede såre. --
|
7 |
Og Jesus trådte hen og rørte ved dem og sagde: "Står op, og frygter ikke!" --
|
8 |
Men da de opløftede deres Øjne, så de ingen uden Jesus alene. --
|
9 |
Og da de gik ned fra Bjerget, bød Jesus dem og sagde: "Taler ikke til nogen om dette Syn, førend Menneskesønnen er oprejst fra de døde." --
|
10 |
Og hans Disciple spurgte ham og sagde: "Hvad er det da, de skriftkloge sige, at Elias bør først komme?" --
|
11 |
Og han svarede og sagde: "Vel kommer Elias og skal genoprette alting. --
|
12 |
Men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkendte ham ikke, men gjorde med ham alt, hvad de vilde; således skal også Menneskesønnen lide ondt af dem." --
|
13 |
Da forstode Disciplene, at han havde talt til dem om Johannes Døberen. --
|
14 |
Og da de kom til Folkeskaren, kom en Mand til ham og faldt på Knæ for ham og sagde: --
|
15 |
"Herre! forbarm dig over min Søn, thi han er månesyg og lidende; thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand; --
|
16 |
og jeg bragte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham." --
|
17 |
Og Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer mig ham hid!" --
|
18 |
Og Jesus talte ham hårdt til, og den onde Ånd for ud af ham, og Drengen blev helbredt fra samme Time. --
|
19 |
Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: "Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?" --
|
20 |
Og han siger til dem: "For eders Vantros Skyld; thi sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, så skal det flytte sig, og intet skal være eder umuligt. --
|
21 |
Men denne Slags farer ikke ud uden ved Bøn og Faste." --
|
22 |
Og medens de vandrede sammen i Galilæa, sagde Jesus til dem: "Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder; --
|
23 |
og de skulle slå ham ihjel, og på den tredje Dag skal han oprejses." Og de bleve såre bedrøvede. --
|
24 |
Men da de kom til Kapernaum, kom de, som opkrævede Tempelskatten, til Peter og sagde: "Betaler eders Mester ikke Skatten?" --
|
25 |
Han sagde: "Jo." Og da han kom ind i Huset, kom Jesus ham i Forkøbet og sagde: "Hvad tykkes dig, Simon? Af hvem tage Jordens Konger Told eller Skat, af deres egne Sønner eller af de fremmede?" --
|
26 |
Og da han sagde: "Af de fremmede," sagde Jesus til ham: "Så ere jo Sønnerne fri. --
|
27 |
Men for at vi ikke skulle forarge dem, så gå hen til Søen, kast en Krog ud, og tag den første Fisk, som kommer op; og når du åbner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne, og giv dem den for mig og dig!" --
|