| Chapter 14 |
1 |
På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus. --
|
2 |
Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham." --
|
3 |
Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias`s Skyld. --
|
4 |
Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende." --
|
5 |
Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet. --
|
6 |
Men da Herodes`s Fødselsdag kom, dansede Herodias`s Datter for dem; og hun behagede Herodes. --
|
7 |
Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede. --
|
8 |
Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Døberens Hoved hid på et Fad!" --
|
9 |
Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende. --
|
10 |
Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet. --
|
11 |
Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder. --
|
12 |
Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det. --
|
13 |
Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne. --
|
14 |
Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge. --
|
15 |
Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad." --
|
16 |
Men Jesus sagde til dem: "De have ikke nødig at gå bort; giver I dem at spise!" --
|
17 |
Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk." --
|
18 |
Men han sagde: "Henter mig dem hid!" --
|
19 |
Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne. --
|
20 |
Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde --
|
21 |
Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn. --
|
22 |
Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå bort. --
|
23 |
Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene. --
|
24 |
Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod. --
|
25 |
Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen. --
|
26 |
Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og sagde: "Det er et Spøgelse;" og de skrege af Frygt. --
|
27 |
Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!" --
|
28 |
Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig på Vandet!" --
|
29 |
Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede på Vandet for at komme til Jesus. --
|
30 |
Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!" --
|
31 |
Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?" --
|
32 |
Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig. --
|
33 |
Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er sandelig Guds Søn." --
|
34 |
Og da de vare farne over, landede de i Genezareth. --
|
35 |
Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham. --
|
36 |
Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede. --
|