| Chapter 9 |
1 |
Og han gik om Bord i et Skib og for over og kom til sin egen By. --
|
2 |
Og se, de bare til ham en værkbruden, som lå på en Seng; og da Jesus så deres Tro, sagde han til den værkbrudne: "Søn! vær frimodig, dine Synder forlades dig." --
|
3 |
Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: "Denne taler bespotteligt." --
|
4 |
Og da Jesus så deres Tanker, sagde han: "Hvorfor tænke I ondt i eders Hjerter? --
|
5 |
Thi hvilket er lettest at sige: Dine Synder forlades dig, eller at sige: Stå op og gå? --
|
6 |
Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jorden til at forlade Synder," da siger han til den værkbrudne: "Stå op, og tag din Seng, og gå til dit Hus!" --
|
7 |
Og han stod op og gik bort til sit Hus. --
|
8 |
Men da Skarerne så det, frygtede de og priste Gud, som havde givet Menneskene en sådan Magt. --
|
9 |
Og da Jesus gik videre derfra, så han en Mand, som hed Matthæus, sidde ved Toldboden; og han siger til ham: "Følg mig!" Og han stod op og fulgte ham. --
|
10 |
Og det skete, da han sad til Bords i Huset, se, da kom der mange Toldere og Syndere og sade til Bords med Jesus og hans Disciple. --
|
11 |
Og da Farisæerne så det, sagde de til hans Disciple: "Hvorfor spiser eders Mester med Toldere og Syndere?" --
|
12 |
Men da Jesus hørte det, sagde han: "De raske trænge ikke til Læge, men de syge. --
|
13 |
Men går hen og lærer, hvad det vil sige: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer; thi jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere," --
|
14 |
Da komme Johannes`s Disciple til ham og sige: "Hvorfor faste vi og Farisæerne meget, men dine Disciple faste ikke?" --
|
15 |
Og Jesus sagde til dem: "Kunne Brudesvendene sørge, så længe Brudgommen er hos dem? Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, og da skulle de faste. --
|
16 |
Men ingen sætter en Lap af uvalket Klæde på et gammelt Klædebon; thi Lappen river Klædebonnet itu, og der bliver et værre Hul. --
|
17 |
Man kommer heller ikke ung Vin på gamle Læderflasker, ellers sprænges Læderflaskerne, og Vinen spildes, og Læderflaskerne ødelægges; men man kommer ung Vin på nye Læderflasker, så blive begge Dele bevarede." --
|
18 |
Medens han talte dette til dem, se, da kom der en Forstander og faldt ned for ham og sagde: "Min Datter er lige nu død; men kom og læg din Hånd på hende, så bliver hun levende." --
|
19 |
Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple. --
|
20 |
Og se, en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År, trådte hen bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon; --
|
21 |
thi hun sagde ved sig selv: "Dersom jeg blot rører ved hans Klædebon, bliver jeg frelst." --
|
22 |
Men Jesus vendte sig om, og da han så hende, sagde han: "Datter! vær frimodig, din Tro har frelst dig." Og Kvinden blev frelst fra den samme Time. --
|
23 |
Og da Jesus kom til Forstanderens Hus og så Fløjtespillerne og Hoben, som larmede, sagde han: --
|
24 |
"Gå bort, thi Pigen er ikke død, men hun sover." Og de lo ad ham. --
|
25 |
Men da Hoben var dreven ud, gik han ind og tog hende ved Hånden; og Pigen stod op. --
|
26 |
Og Rygtet herom kom ud i hele den Egn. --
|
27 |
Og da Jesus gik bort derfra, fulgte der ham to blinde, som råbte og sagde: "Forbarm dig over os, du Davids Søn!" --
|
28 |
Men da han kom ind i Huset, gik de blinde til ham; og Jesus siger til dem: "Tro I, at jeg kan gøre dette?"De siger til ham:"Ja,Herre!" --
|
29 |
Da rørte han ved deres Øjne og sagde: "Det ske eder efter eders Tro!" --
|
30 |
Og deres Øjne bleve åbnede. Og Jesus bød dem strengt og sagde: "Ser til, lad ingen få det at vide." --
|
31 |
Men de gik ud og udbredte Rygtet om ham i hele den Egn. --
|
32 |
Men da disse gik ud, se, da førte de til ham et stumt Menneske, som var besat. --
|
33 |
Og da den onde Ånd var uddreven, talte den stumme. Og Skarerne forundrede sig og sagde: "Aldrig er sådant set i Israel." --
|
34 |
Men Farisæerne sagde: "Ved de onde Ånders Fyrste uddriver han de onde Ånder." --
|
35 |
Og Jesus gik omkring i alle Byerne og Landsbyerne, lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed. --
|
36 |
Men da han så Skarerne, ynkedes han inderligt over dem; thi de vare vanrøgtede og forkomne som Får, der ikke have Hyrde. --
|
37 |
Da siger han til sine Disciple: "Høsten er stor, men Arbejderne ere få; --
|
38 |
beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst." --
|