| Chapter 3 |
1 |
En Bøn af Profeten Hahakkuk. Al-sjigjonot. --
|
2 |
HERRE, jeg har hørt dit Ry, jeg har skuet din Gerning, HERRE. Fuldbyrd det i Årenes Løb, åbenbar dig i Årenes Løb, kom Barmhjertighed i Hu under Vreden! --
|
3 |
Gud drager frem fra Teman, den Hellige fra Parans Bjerge. - Sela. Hans Højhed skjuler Himlen, hans Herlighed fylder Jorden. --
|
4 |
Under ham er Glans som Ild, fra hans Side udgår Stråler; der er hans Vælde i Skjul. --
|
5 |
Foran ham vandrer Pest, og efter ham følger Sot. --
|
6 |
Hans Fjed får Jorden til at skælve, hans Blik får Folk til at bæve. De ældgamle Bjerge brister, de evige Høje synker, ad evige Stier går han. --
|
7 |
Kusjans Telte bæver, Telttæpperne i Midjans Land. --
|
8 |
Er HERREN da vred på Strømmene, gælder din Vrede Strømmene, gælder din Harme Havet, siden du farer frem på dine Heste og dine Vogne drøner. --
|
9 |
Din Bue kom blottet til Syne, din Buestreng mætter du med Pile. - Sela. Du kløver Jorden i Strømme, --
|
10 |
Bjergene ser dig og skælver. Skyerne nedsender Regnskyl, og Afgrunden løfter sin Røst. --
|
11 |
Solen glemmer at stå op, Månen bliver i sit Bo; de flygter for Skinnet af dine Pile, for Glansen af dit lynende Spyd. --
|
12 |
I Harme skrider du hen over Jorden, du nedtramper Folk i Vrede. --
|
13 |
Du drager ud til Frelse for dit Folk, ud for at frelse din Salvede. Du knuser den gudløses Hustag, blotter Grunden til Klippen. - Sela. --
|
14 |
Med dit Spyd gennemborer du hans Hoved, bans Høvdinger splittes. --
|
15 |
Du tramper hans Heste i Havet, i de mange Vandes Dynd. --
|
16 |
Jeg hørte det; da bæved min Krop, ved Braget skjalv mine Læber; Edder for i mine Ben, og under mig vakled mine Skridt. Jeg bier på Trængselens Dag over Folket, som volder os Krig. --
|
17 |
Thi Figentræet blomstrer ikke, Vinstokken giver intet, Olietræets Afgrøde svigter, Markerne giver ej Føde. Fårene svandt af Folden, i Staldene findes ej Okser. --
|
18 |
Men jeg vil frydes i HERREN, juble i min Frelses Gud. --
|
19 |
Den Herre HERREN er min Styrke, han gør mine Fødder som Hindens og lader mig gå på mine Høje. Til Sangmesteren. Med Strengespil. --
|