Chapter 5

  Hør dette Ord, en klagesang, som jeg istemmer over eder, Israels Hus:  

--

  Hun er faldet og rejser sig ikke, Israels Jomfru, henstrakt på sin Jord, og ingen rejser hende op.  

--

  Thi så siger den Herre HERREN: Den By, som går i Leding med tusind, får hundred tilbage, og den som går i Leding med hundred, får ti tilbage i Israels Hus.  

--

  Thi så siger HERREN til Israels Hus: Søg mig, så skal I leve!  

--

  Søg ikke til Betel, gå ikke til Gilgal, drag ikke til Beersjeba! Thi Gilgal skal blive landflygtig, og Betel skal blive til intet.  

--

  Søg HERREN, så skal I leve, at ikke en Lue slår ud, en ædende Ild mod Josefs Hus, og Betel har ingen, som slukker.  

--

  Ve dem, som gør Ret til Malurt og kaster Retfærd i Støvet!  

--

  Syvstjernens og Orions Skaber, han, som vender Mulm til Morgen og gør Dag til Nattemørke, som kalder ad Havets Vande og gyder dem ud over Jorden, HERREN er hans Navn!  

--

  Han lader Ødelæggelse bryde ind over Borge, Ødelæggelse komme over Fæstninger.  

--

  De hader Rettens Talsmand i Porten og afskyr den, som taler sandt.  

--

  Derfor, da I træder på den ringe og tager Afgift af hans Korn, skal I vel bygge Kvaderstenshuse, men ikke bo den; I skal vel plante yndige Vingårde, men Vinen skal I ikke drikke.  

--

  Jeg ved, eders Overtrædelser er mange og uden Tal eders Synder, I Rettens Fjender, som tager mod Bøde og bortviser fattige i Porten.  

--

  Derfor tier den kloge i denne Tid, thi det er onde Tider.  

--

  Søg det gode, ej det onde, for at I må leve og Hærskarers Gud, må være med eder, som I siger, han er.  

--

  Had det onde og elsk det gode, hold Retten i Hævd i Porten! Måske vil da HERREN, Hærskarers Gud, være nådig mod Josefs Rest.  

--

  Derfor, så siger HERREN, Herren, Hærskarers Gud: På alle Torve skal klages, i alle Gader råbes: "Ve! Ve!" Bonden kalder til Sorg, til Ligklage Klagemænd;  

--

  i hver en Vingård skal klages, når jeg drager igennem din Midte, siger HERREN.  

--

  Ve eder, som længes efter HERRENs Dag,! Hvad vil I med HERRENs Dag? Mørke er den, ej Lys.  

--

  Da går det, som når en Mand flyr for en Løve og møder en Bjørn og, når han tyr ind i Huset og støtter sin Hånd til Væggen, bides af en Slange.  

--

  Ja, HERRENs Dag er Mørke, ej Lys, Bælgmørke uden Solskin.  

--

  Jeg hader, forsmår eders Fester, er led ved eders festlige Samlinger,  

--

  om også I bringer mig Brændofre. Eders Afgrødeofre behager mig ej, eders Fedekvægs-Takofre ser jeg ej til.  

--

  Spar mig dog for eders larmende Sang, eders Harpeklang hører jeg ikke.  

--

  Nej, Ret skal vælde frem som Vand og Retfærd som svulmende Bæk.  

--

  Bragte I mig Slagtoffer og Afgrødeoffer de fyrretyve Ørkenår, Israels Hus?  

--

  Så skal I da bære Sakkut, eders Konge, og Kevan, eders Gudestjerne, Billeder, som I har lavet eder.  

--

  I Landflygtighed jager jeg eder hinsides Damaskus, siger HERREN; Hærskarers Gud er hans Navn.  

--