| Chapter 9 |
1 |
Israel, glæd dig ikke med Folkets jubel, ved Hor veg du bort fra din Gud, på hver en Tærskeplads elsker du Skøgens Løn. --
|
2 |
Tærskeplads og Perse skal ej kendes ved dem, og Mosten slår fejl for dem. --
|
3 |
Ej skal de blive i HERRENs Land; til Ægypten skal Efraim tilbage, spise uren Føde i Assur. --
|
4 |
Ej skal de udgyde Vin for HERREN, ej heller gøre Slagtoffer rede. Som Sørgebrød er deres Brød, det gør hver, som spiser det uren: thi Hungeren kræver alt Brødet, i HERRENs Hus kommer intet. --
|
5 |
Hvad gør I på Højtidsdagen, på HERRENs Festdag? --
|
6 |
Slipper de bort fra Vold, skal Ægypten sanke dem op og Memfis jorde dem; deres kostbare Sølvtøj skal Tidsler arve, Nælder skal bo i deres Telte. --
|
7 |
Hjemsøgelsens Dage kommer, Gengældelsens Dage, det skal Israel mærke. "Afsindig er Profeten, forrykt den af Ånden grebne" fordi din Brøde er stor og Fjendskabet stort! --
|
8 |
I sin Guds Hus lurer Efraim på Profeten; der er Snarer på alle hans Veje, man gør Faldgruben dyb. --
|
9 |
Det er som i Gibeas Dage, han mindes deres Skyld og straffer deres Synder. --
|
10 |
Som Druer i Ørkenen fandt jeg Israel, som tidligmodne Figner på Træet så jeg eders Fædre. De kom til Baal-Peor, til Skændselen viede de sig, som Efraims Elskere blev de en væmmelig Hob. --
|
11 |
Deres Herlighed flyver som Fugle, Fødsel, Svangerskab, Undfangelse forbi! --
|
12 |
Ja, selv om de opfostrer Sønner, jeg lader dem dø ud uden Børn. Ja, ve også dem, når jeg viger fra dem! --
|
13 |
Efraim så jeg som en Mand, der gør Jagt på sine Børn; thi Efraim selv fører Sønnerne ud til Bøddelen. --
|
14 |
Giv dem, HERRE ja hvad skal du give? Du give dem barnløst Skød og golde Bryster! --
|
15 |
I Gilgal er al deres Ondskab, der fik jeg Had til dem; for deres onde Gerninger driver jeg dem ud af mit Hus; jeg elsker dem ikke mer, genstridige er alle deres Fyrster. --
|
16 |
Efraim er ramt, dets Rod er vissen, de bærer slet ingen Frugt; og får de end Børn, jeg dræber den dyre Livsfrugt. --
|
17 |
Deres Gud vil forkaste dem, fordi de ej adlød ham; hjemløse bliver de blandt Folkene. --
|