| Chapter 8 |
1 |
Sæt hornet for din mund, som en ørn over Herrens Hus! fordi de brød min Pagt og overtrådte min Lov. --
|
2 |
De råber til mig: "Min Gud! Vi, Israel, kender dig." --
|
3 |
Israel vragede Lykken, lad så Fjenden forfølge dem. --
|
4 |
De kårer sig Drot uden mig, uden mit Vidende Fyrster. Af deres Sølv og Guld lavede de sig Gudebilleder til egen Undergang. --
|
5 |
Modbydelig er din kalv, Samaria; min Vrede luer imod dem hvor længe? De kan ikke slippe for Straf. --
|
6 |
Thi den er et Værk af Israel, en Håndværker lavede den; den er ikke Gud. Nej, til Splinter skal Samarias Kalv blive. --
|
7 |
Thi Vind har de sået, og Storm skal de høste, Sæd uden Spire, der ej giver Mel; og gav den, slugte fremmede Melet. --
|
8 |
Israel er opslugt, blandt Folkene regnes det nu for et Kar uden Værd. --
|
9 |
Thi de er draget til Assur som et enligt strejfende Vildæsel. Efraim tinged med Elskovsgaver. --
|
10 |
Selv om de tinger blandt Folkene, samler jeg dem nu; snart salver de ikke mere konge og Fyrster. --
|
11 |
Thi så mange Altre Efraim har bygget, de er blevet ham Altre til Synd; --
|
12 |
jeg skriver ham mange Love, han regner dem ikke. --
|
13 |
Slagtofre elsker de slagter, elsker Kød og æder; HERREN behager de ej. Han mindes nu deres Skyld og straffer deres Synder. De skal tilbage til Ægypten. --
|
14 |
Israel glemte sin Skaber og byggede Helligdomme, og Juda byggede mange faste Stæder; derfor sender jeg Ild imod hans Byer, og den skal fortære hans Borge. --
|