Chapter 19

  Du menneskesøn istem en klagesang over Israels fyrster og sig:  

--

  Hvor var dog din Moder en Løvinde midt iblandt Løver! Hun hviled blandt unge Løver opfostred Unger.  

--

  En Unge voksede til, en Ungløve blev den; den lærte at røve Rov, Mennesker åd den.  

--

  Da opbød man Folkene mod den, i Grav blev den fanget, de slæbte den bort med Kroge til Ægyptens Land.  

--

  Da hun så, at den var ført bort, at Håbet var bristet, tog hun en anden Unge og gjorde til Løve.  

--

  Den gik imellem Løvinder, en Ungløve blev den, den lærte at røve Rov, Mennesker åd den.  

--

  Den overfaldt Vædre på Græs, var Hjordenes Rædsel Landet og dets Fylde stivned af Angst for dens Brøl.  

--

  Og Folkene lagde Snarer rundt omkring den, over den bredte de Nettet, i Grav blev den fanget.  

--

  De trak den med Kroge i Bur og førte den til Babels Konge, hen til Borgen, at dens Røst ej mer skulde høres på Israels Bjerge.  

--

  Din Moder var en Vinstok i Vingården, plantet ved Vand, frugtbar og rig på Grene ved rigelig Væde.  

--

  En af dens Grene blev til et Herskerspir dens knejsende Vækst skød op imellem Løvet, let at se i sin Højde, med mange Ranker.  

--

  Men, i Vrede blev Vinstokken oprykt, slænget til Jorden, Østenstorm tørred dens Frugt, den reves af, dens stolte Gren blev vissen, Ild åd den op.  

--

  Nu er den plantet i Ørkenen, et tørt og tørstigt Land.  

--

  Ild for ud af dens Gren, fortæred dens Ranker og Frugt: en stolt Gren findes ej på den til Herskerspir. Dette er en Klagesang, og en Klagesang blev det.  

--