| Chapter 24 |
1 |
Se, HERREN gør Jorden tom og øde og vender op og ned på dens Overflade, han spreder dens Beboere; --
|
2 |
det går Lægfolk som Præst, Træl som Herre, Trælkvinde som Frue, Køber som Sælger, Långiver som Låntager, Ågerkarl som Skyldner. --
|
3 |
Jorden tømmes og plyndres i Bund og Grund, thi HERREN har talet dette Ord. --
|
4 |
Jorden blegner og segner, Jorderig sygner og segner, Jordens Højder sygner hen. --
|
5 |
Vanhellig blev Jorden under dem, som bor der, thi Lovene krænked de, overtrådte Budet, brød den evige Pagt. --
|
6 |
Derfor fortærer Forbandelse Jorden, og bøde må de, som bor der. Derfor svides Jordens Beboere bort, kun få af de dødelige levnes. --
|
7 |
Druesaften sørger, Vinranken sygner alle de hjertensglade sukker; --
|
8 |
Håndpaukens Klang er endt, de jublendes Larm hørt op, endt er Citrens Klang. --
|
9 |
De drikker ej Vin under Sang, besk smager den stærke Drik. --
|
10 |
Den øde Stad ligger nedbrudt, stængt er hver Boligs Indgang. --
|
11 |
Man jamrer over Vinen på Gaden, bort er al Glæde svundet; landflygtig er Landets Fryd. --
|
12 |
I Byen er Øde tilbage, og Porten er hugget i Splinter. --
|
13 |
Thi på Jorden midt iblandt Folkene går det, som når Olietræets Frugt slås ned, som ved Efterslæt, når Vinen er høstet: --
|
14 |
Disse opløfter Røsten, jubler over HERRENs Storhed, råber fra Vesten: --
|
15 |
"Derfor skal I ære HERREN i Østen, på Havets Strande HERRENs, Israels Guds, Navn!" --
|
16 |
Fra Jordens Grænse hører vi Lovsange: "Hil den retfærdige!" Men jeg siger: Jeg usle, jeg usle, ve mig, Ransmænd raner, Ransmænd raner Ran, --
|
17 |
Gru og Grav og Garn over dig, som bor på Jorden! --
|
18 |
Den, der flygter for Gru, skal falde i Grav, og den, der når op af Grav, skal fanges i Garn. Thi Sluserne oventil åbnes, og Jordens Grundvolde vakler. --
|
19 |
Jorden smuldrer og smuldrer, Jorden gynger og gynger, Jorden skælver og skælver; --
|
20 |
Jorden raver og raver som drukken og svajer som Vogterens Hytte; tungt ligger dens Brøde på den, den segner og rejser sig ikke. --
|
21 |
På hin Dag hjemsøger HERREN Himlens Hær i Himlen og Jordens Konger på Jorden. --
|
22 |
De slæbes i Fængsel som Fanger, holdes under Lås og Lukke og straffes lang Tid efter. --
|
23 |
Månen blues og Solen skæmmes, thi Hærskarers HERRE viser, han er Konge på Zions Bjerg, i Jerusalem; for hans Ældstes Øjne er Herlighed. --
|