Chapter 7

  Hvor skønne er dine Trin i Skoene, du ædelbårne! Dine Hofters Runding er som Halsbånd, Kunstnerhånds Værk,  

--

  dit Skød som det runde Bæger, ej savne det Vin, dit Liv som en Hvededynge, hegnet af Liljer;  

--

  dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelletvillinger,  

--

  din Hals som Elfenbenstårnet, dine Øjne som Hesjbons damme ved Bat-Rabbims Port, din Næse som Libanons Tårn, der ser mod Damaskus,  

--

  Hovedet på dig som Karmel, dit Hoveds Lokker som Purpur; en Konge er fanget i Garnet.  

--

  Hvor er du fager og yndig, du elskede, yndefulde!  

--

  Som Palmen, så er din Vækst, dit Bryst som Klaser.  

--

  Jeg tænker: Jeg vil op i Palmen, gribe fat i dens Stilke; dit Bryst skal være som Vinstokkens Klaser, din Næses Ånde som Æbleduft,  

--

  din Gane som ædel Vin, der liflig flyder ind i min Mund, glider over mine Læber og Tænder.  

--

  Jeg er min Vens, og til mig står hans Attrå.  

--

  Kom min Ven, vi vil ud på Landet, blive i Landsbyer Natten over;  

--

  Vingårde søger vi årle, vi ser, om Vinstokken skyder, om Knopperne åbnes, Granattræet blomstrer. Der giver jeg dig min Kærlighed.  

--

  Kærlighedsæblerne dufter, for vor Dør er al Slags Frugt, ny og gammel tillige; til dig, min Ven, har jeg gemt dem.  

--