Chapter 10

  Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Dårskab ødelægger Visdommens Værd.  

--

  Den vise har sin Forstand tilhøjre, Tåben har sin til venstre,  

--

  Hvor Dåren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Dåre.  

--

  Når en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.  

--

  Der er et Onde, jeg så under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:  

--

  Dårskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.  

--

  Trælle så jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.  

--

  Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;  

--

  den, som bryder Sten, kan såre sig på dem; den, som kløver Træ, er i Fare.  

--

  Når Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, må Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.  

--

  Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.  

--

  Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Dåres Læber bringer ham Våde;  

--

  hans Tale begynder med Dårskab og ender med den værste Galskab.  

--

  Tåben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?  

--

  Dårens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.  

--

  Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.  

--

  Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbåren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som drankere.  

--

  Ved Ladhed synker Bjælkelaget; når Hænderne slappes, drypper det i Huset.  

--

  Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.  

--

  End ikke i din Tanke må du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.  

--