| Chapter 31 |
1 |
Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med. --
|
2 |
Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn? --
|
3 |
Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger. --
|
4 |
Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke, --
|
5 |
at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme. --
|
6 |
Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin; --
|
7 |
lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje. --
|
8 |
Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag; --
|
9 |
luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret! --
|
10 |
Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers. --
|
11 |
Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke. --
|
12 |
Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage. --
|
13 |
Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst. --
|
14 |
Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra. --
|
15 |
Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del. --
|
16 |
Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent. --
|
17 |
Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme. --
|
18 |
Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten. --
|
19 |
Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen. --
|
20 |
Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige. --
|
21 |
Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen. --
|
22 |
Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur. --
|
23 |
Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste. --
|
24 |
Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren. --
|
25 |
Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil. --
|
26 |
Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen. --
|
27 |
Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød. --
|
28 |
Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov: --
|
29 |
"Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!" --
|
30 |
Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses. --
|
31 |
Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene. --
|