Chapter 30

  Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;  

--

  thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;  

--

  Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.  

--

  Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.  

--

  Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.  

--

  Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.  

--

  Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:  

--

  Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,  

--

  at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.  

--

  Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.  

--

  Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,  

--

  en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,  

--

  en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.  

--

  en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.  

--

  Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:  

--

  Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok.  

--

  Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.  

--

  Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:  

--

  Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.  

--

  Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"  

--

  Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:  

--

  En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,  

--

  en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.  

--

  Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:  

--

  Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;  

--

  Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;  

--

  Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;  

--

  Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.  

--

  Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:  

--

  Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;  

--

  en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.  

--

  Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund! Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.  

--