Chapter 28

  Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.  

--

  Ved Voldsmands Brøde opstår Strid, den kvæles af Mand med Forstand.  

--

  En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.  

--

  Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem.  

--

  Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.  

--

  Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som går Krogveje, er han end rig.  

--

  Forstandig Søn tager Vare på Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.  

--

  Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.  

--

  Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.  

--

  Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.  

--

  Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham.  

--

  Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.  

--

  At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde.  

--

  Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.  

--

  En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.  

--

  Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov.  

--

  Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.  

--

  Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven.  

--

  Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.  

--

  Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf.  

--

  At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.  

--

  Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.  

--

  Den, der revser, får Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.  

--

  Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.  

--

  Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på HERREN, kvæges.  

--

  Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.  

--

  Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.  

--

  Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange.  

--