Chapter 27

  Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.  

--

  Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.  

--

  Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Dårers Galde.  

--

  Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan stå for den?  

--

  Hellere åbenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.  

--

  Vennehånds Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.  

--

  Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.  

--

  Som Fugl, der må fly fra sin Rede, er Mand, der må fly fra sit Hjem:  

--

  Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.  

--

  Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gå ej til din Broders Hus på din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hånden end Broder i det fjerne.  

--

  Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.  

--

  Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder,  

--

  Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!  

--

  Den, som årle højlydt velsigner sin Næste, han får det regnet for Banden.  

--

  Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;  

--

  den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.  

--

  Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.  

--

  Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.  

--

  Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slår Menneskehjerte Menneske i Møde.  

--

  Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes.  

--

  Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.  

--

  0m du knuste en Dåre i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Dårskab veg dog ej fra ham.  

--

  Mærk dig, hvorledes dit Småkvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;  

--

  thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;  

--

  er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,  

--

  da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,  

--

  Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.  

--