Chapter 26

  Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe.  

--

  Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand.  

--

  Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Tåbers Ryg.  

--

  Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han.  

--

  Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis.  

--

  Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe.  

--

  Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tåbers Mund.  

--

  Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe.  

--

  Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund.  

--

  Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken.  

--

  Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab.  

--

  Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.  

--

  Den lade siger: "Et Rovdyr på Vejen, en Løve ude på Torvene!"  

--

  Døren drejer sig på sit Hængsel, den lade på sit Leje.  

--

  Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Hånden til Munden.  

--

  Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.  

--

  Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.  

--

  Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,  

--

  er den, der sviger sin Næste og siger: "Jeg spøger jo kun."  

--

  Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.  

--

  Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.  

--

  Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.  

--

  Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.  

--

  Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;  

--

  gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.  

--

  Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.  

--

  I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.  

--

  Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.  

--