| Chapter 24 |
1 |
Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem; --
|
2 |
thi deres Hjerte pønser på Vold, deres Læbers Ord volder Men. --
|
3 |
Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe, --
|
4 |
ved Kundskab fyldes kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods. --
|
5 |
Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl. --
|
6 |
Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel står det til, hvor mange giver Råd. --
|
7 |
Visdom er Dåren for høj, han åbner ej Munden i Porten. --
|
8 |
Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand. --
|
9 |
Hvad en Dåre har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru. --
|
10 |
Taber du Modet på Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe. --
|
11 |
Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes. --
|
12 |
Siger du: "Se, jeg vidste det ikke" - mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort. --
|
13 |
Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane; --
|
14 |
vid, at så er og Visdom for Sjælen! Når du finder den, har du en Fremtid, dit Håb bliver ikke til intet. --
|
15 |
Lur ej på den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem; --
|
16 |
thi syv Gange falder en retfærdig og står op, men gudløse styrter i Fordærv. --
|
17 |
Falder din Fjende, så glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke, --
|
18 |
at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham. --
|
19 |
Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse; --
|
20 |
thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe går ud. --
|
21 |
Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør; --
|
22 |
thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge. --
|
23 |
Også følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde. --
|
24 |
Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkefærds Vrede; --
|
25 |
men dem, der dømmer med Ret, går det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over. --
|
26 |
Et Kys på Læberne giver den, som kommer med ærligt Svar. --
|
27 |
Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude på Marken og byg dig siden et Hus! --
|
28 |
Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber; --
|
29 |
sig ikke: "Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning." --
|
30 |
Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingård; --
|
31 |
se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den lå nedbrudt. --
|
32 |
Jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg så og tog Lære deraf: --
|
33 |
Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder: --
|
34 |
Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand. --
|