Chapter 23

  Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,  

--

  og sæt dig en Kniv på Struben, i Fald du er alt for sulten.  

--

  Attrå ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld kost.  

--

  Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!  

--

  Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.  

--

  Spis ej den misundeliges Brød, attrå ikke hans lækre Retter;  

--

  thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis og drik!" men hans Hjerte er ikke med dig.  

--

  Den Bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre Ord.  

--

  Tal ikke for Tåbens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.  

--

  Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke på faderløses Mark;  

--

  thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.  

--

  Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.  

--

  Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;  

--

  du slår ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget.  

--

  Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,  

--

  og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er!  

--

  Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt i HERRENs Frygt;  

--

  en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.  

--

  Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.  

--

  Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød;  

--

  thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.  

--

  Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!  

--

  Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.  

--

  Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;  

--

  din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!  

--

  Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!  

--

  Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;  

--

  ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.  

--

  Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?  

--

  De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.  

--

  Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat,  

--

  men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;  

--

  dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;  

--

  du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på en Mastetop.  

--

  "De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til Vinen!"  

--