| Chapter 20 |
1 |
En Spotter er Vinen, stærk Drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis. --
|
2 |
Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede er at vove sit Liv. --
|
3 |
Mands Ære er det at undgå Trætte, men alle Tåber vil Strid. --
|
4 |
Om Efteråret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet. --
|
5 |
Råd i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op. --
|
6 |
Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand? --
|
7 |
Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans Sønner får Lykke efter ham. --
|
8 |
Kongen, der sidder i Dommersædet, sigter alt ondt med sit Blik. --
|
9 |
Hvo kan sige: "Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!" --
|
10 |
To Slags Vægt og to Slags Mål, begge Dele er HERREN en Gru. --
|
11 |
Selv Drengen kendes på det, han gør, om han er ren og ret hans Færd. --
|
12 |
Øret, der hører, og Øjet, der ser, HERREN skabte dem begge. --
|
13 |
Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt. --
|
14 |
Køberen siger: "Usselt, usselt!" men skryder af Handelen, når han går bort. --
|
15 |
Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke er Kundskabslæber. --
|
16 |
Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld! --
|
17 |
Sødt smager Løgnens Brød, bagefter fyldes Munden med Grus. --
|
18 |
Planer, der lægges ved Rådslagning, lykkes; før Krig efter modent Overlæg! --
|
19 |
Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en åbenmundet at gøre! --
|
20 |
Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke går hans Lampe ud. --
|
21 |
Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke. --
|
22 |
Sig ikke: "Ondt vil jeg gengælde!" Bi på HERREN, så hjælper han dig. --
|
23 |
To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at Vægten er falsk. --
|
24 |
Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne! --
|
25 |
Det er farligt at sige tankeløst: "Helligt!" og først efter Løftet tænke sig om. --
|
26 |
Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gå over dem. --
|
27 |
Menneskets Ånd er en HERRENs Lampe, den ransager alle hans indres Kamre. --
|
28 |
Godhed og Troskab vogter Kongen, han støtter sin Trone ved Retfærd. --
|
29 |
Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er grånet Hår. --
|
30 |
Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre. --
|