| Chapter 19 |
1 |
Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig. --
|
2 |
At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk. --
|
3 |
Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hans Hjerte. --
|
4 |
Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra. --
|
5 |
Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn. --
|
6 |
Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand. --
|
7 |
Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord. --
|
8 |
Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke. --
|
9 |
Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under. --
|
10 |
Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster. --
|
11 |
Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde. --
|
12 |
Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst. --
|
13 |
Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp. --
|
14 |
Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN. --
|
15 |
Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte. --
|
16 |
Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død. --
|
17 |
Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort. --
|
18 |
Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel. --
|
19 |
Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre. --
|
20 |
Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis. --
|
21 |
I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs Råd er det, der står fast. --
|
22 |
Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner. --
|
23 |
HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt. --
|
24 |
Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden. --
|
25 |
Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab. --
|
26 |
Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn. --
|
27 |
Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord. --
|
28 |
Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret. --
|
29 |
Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg. --
|