Chapter 17

  Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.  

--

  Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.  

--

  Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.  

--

  Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.  

--

  De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.  

--

  Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.  

--

  Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.  

--

  Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.  

--

  Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.  

--

  Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.  

--

  Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.  

--

  Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.  

--

  Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.  

--

  At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.  

--

  At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.  

--

  Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?  

--

  Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.  

--

  Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.  

--

  Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.  

--

  Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.  

--

  Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.  

--

  Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.  

--

  Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.  

--

  Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.  

--

  Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.  

--

  At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.  

--

  Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.  

--

  Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.  

--