| Chapter 12 |
1 |
At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt. --
|
2 |
Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig. --
|
3 |
Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes. --
|
4 |
En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en dårlig er som Edder i hans Ben. --
|
5 |
Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig. --
|
6 |
Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse. --
|
7 |
Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast. --
|
8 |
For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt. --
|
9 |
Hellere overses, når man holder Træl, end optræde stort, når man mangler Brød. --
|
10 |
Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt. --
|
11 |
Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed. --
|
12 |
De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod bolder Stand. --
|
13 |
I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden. --
|
14 |
Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet. --
|
15 |
Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd. --
|
16 |
En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet. --
|
17 |
Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig. --
|
18 |
Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger. --
|
19 |
Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik. --
|
22 |
Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbebag. --
|
23 |
Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab. --
|
24 |
De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde. --
|
25 |
Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad. --
|
26 |
Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv. --
|
27 |
Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt. --
|
28 |
De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde. 21Den retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever Vanheld på Vanheld. --
|
28 |
På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej. --
|