| Chapter 11 |
1 |
Falske Vægtskåle er HERREN en gru, fuldvvægtigt Lod er efter hans Sind. --
|
2 |
Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom. --
|
3 |
Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde. --
|
4 |
Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden. --
|
5 |
Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse. --
|
6 |
Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå. --
|
7 |
Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister. --
|
8 |
Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted. --
|
9 |
Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab. --
|
10 |
Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang. 11Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund. --
|
12 |
Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier. --
|
13 |
Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen. --
|
14 |
Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd. --
|
15 |
Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag. --
|
16 |
Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom. --
|
17 |
Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød. --
|
18 |
Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn. --
|
19 |
At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død. --
|
20 |
De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer. --
|
21 |
Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri. --
|
22 |
Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne. --
|
23 |
Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente. --
|
24 |
En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler. --
|
25 |
Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv. --
|
26 |
Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger. --
|
27 |
Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over. --
|
28 |
Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv. --
|
29 |
Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl. --
|
30 |
Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle. --
|
31 |
En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder. --
|