| Chapter 9 |
1 |
Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv, --
|
2 |
slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har også dækket sit Bord; --
|
3 |
hun har sendt sine Terner ud, byder ind på Byens højeste Steder: --
|
4 |
Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid: --
|
5 |
Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet! --
|
6 |
Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej! --
|
7 |
Tugter man en Spotter, henter man sig Hån; revser man en gudløs, høster man Skam; --
|
8 |
revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig; --
|
9 |
giv til den vise, så bliver han visere, lær den retfærdige, så øges hans Viden. --
|
10 |
HERRENs Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand. --
|
11 |
Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsårs Tal skal øges. --
|
12 |
Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen! --
|
13 |
Dårskaben, hun slår sig løs og lokker og kender ikke til Skam; --
|
14 |
hun sidder ved sit Huses indgang, troner på Byens Høje --
|
15 |
og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej: --
|
16 |
Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid: --
|
17 |
Stjålen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert! --
|
18 |
Han ved ej, at Skyggerne dvæler der, hendes Gæster er i Dødsrigets Dyb. --
|