Chapter 6

  Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,  

--

  er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,  

--

  gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;  

--

  und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile,  

--

  red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Hånd.  

--

  Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.  

--

  Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,  

--

  sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.  

--

  Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn?  

--

  Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:  

--

  som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.  

--

  En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,  

--

  som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,  

--

  som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;  

--

  derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kan ikke læges.  

--

  Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:  

--

  Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,  

--

  et Hjerte, der udtænker onde Råd, Fødder, der haster og iler til ondt,  

--

  falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.  

--

  Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,  

--

  bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;  

--

  på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner;  

--

  thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej  

--

  for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!  

--

  Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!  

--

  Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.  

--

  Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?  

--

  Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides?  

--

  Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.  

--

  Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler fot at stille sin Sult?  

--

  Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.  

--

  Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler så;  

--

  han opnår Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.  

--

  Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skåner ikke på Hævnens Dag;  

--

  ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.  

--