| Chapter 5 |
1 |
Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre, --
|
2 |
at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig. --
|
3 |
Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane; --
|
4 |
men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd; --
|
5 |
hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed; --
|
6 |
hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke. --
|
7 |
Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord! --
|
8 |
Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær, --
|
9 |
at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År. --
|
10 |
at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus, --
|
11 |
så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen, --
|
12 |
og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse, --
|
13 |
så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig! --
|
14 |
Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!" --
|
15 |
Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd; --
|
16 |
lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene! --
|
17 |
Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig! --
|
18 |
Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru, --
|
19 |
den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed! --
|
20 |
Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn? --
|
21 |
Thi for HERRENs Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor; --
|
22 |
den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb; --
|
23 |
han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab. --
|